Ligesom dyr er træer også afhængige af en væskebåret transport af næringsstoffer. Den mest populære teori blandt plantefysiologer går ud på, at træer udnytter gode kohærerende og adhærerende (sammenhængende og klæbende) egenskaber til at hive vand op. Det er egenskaber, som vi også udnytter, når vi suger vand op med et sugerør. I sugerøret hænger vandet sammen i en vandsøjle og klæber til rørets inderside, så vi med suget kan trække vandet op gennem røret, uden at vandsøjlen brister. I princippet gør træer det samme.
I træernes indre findes der nemlig nogle små hule rørceller af dødt vedvæv, der har samme funktion som sugerøret. Vandet står i en ubrudt søjle inde i disse rørceller, og der opstår et træk i vandet, når der fordamper vand fra træets blade. Fordampning af vand fra bladenes overflade er altså den motor, der hiver vand og næringsstoffer op gennem træets stamme hele nede fra rødderne.