Duftstofferne, som nyslået græs udsender, kaldes for GLV’er – en forkortelse af det engelske “green leaf volatiles”.
Når vi synes, GLV’er dufter dejligt, er det, fordi de minder os om mad. Grøntsager udsender GLV’er, når de bliver snittet, og frugter udsender GLV’er, mens de modner. Vi er med andre ord genetisk gearet til at reagere positivt på duften.
GLV’er er en gruppe af flygtige organiske forbindelser baseret på seks kulstofatomer. Næsten alle grønne planter er i stand til at udsende dem, og de gør det typisk i større mængder, når de bliver angrebet eller beskadiget. Stofferne er altså dybest set græssets rædselsskrig, og det opfanges både af andre planter og af dyr.
Planter advarer hinanden
En undersøgelse af majsplanter viser fx, at de udsender GLV’er, når skadedyr tygger på dem. GLV’erne får andre majsplanter til at danne stoffer, der gør dem mindre appetitlige. De reagerer dermed på advarslen og forbereder sig på et angreb.
En anden undersøgelse viser, at en bestemt art af rovbiller, den syvplettede mariehøne, reagerer på GLV’er fra sojaplanter, når de bliver angrebet af bladlus.
Når soyaplanter bliver angrebet af bladlus, udsender de en bestemt type GLV. Duftstoffet tilkalder præcis den art mariehøne, som bekæmper bladlusene bedst.
Sojaplanternes duftsignal er så præcist, at det kun tilkalder den art rovbille, som mest effektivt udrydder bladlusene.
Forskerne har desuden vist, at planterne også kan bruge GLV’er til at beskytte sig mod sygdomsfremkaldende svampe og mod frostskader – men altså trods alt ikke mod plæneklippere.
