Shutterstock
Ligblomst

Ligblomsten har verdens fæleste stank

Den ildelugtende Amorphophallus titanum – eller ligblomst – har en af verdens største blomsterstande. Og stanken hjælper med blomstens forplantning.

Den tre meter høje Amorphophallus titanum er en af verdens allerstørste blomster. Den er både hun- og hanblomst og har røde frugtanlæg nederst med gule støvblade ovenover.

På grund af sin rekordstore og farverige blomst findes arten i mange botaniske haver og væksthuse rundtom i verden. Oversat betyder Amorphophallus titanum noget i retning af “gigantisk mislykket penis”.

Det danske navn er ligblomst. I modsætning til de fleste andre blomster dufter den nemlig ikke, den stinker. Og stanken minder mest af alt om lugten af et dødt dyr i forrådnelse.

En analyse udført ved Chicagos botaniske have viser, at den specielle odør kommer fra en kombination af kradsbørstige kemikalier, blandt andet dimethyltrisulfid, der lugter som gammel ost og løg, trimetylamin, der lugter som rådden fisk, og isovaleriansyre, der lugter som sure sokker.

Stanken har til formål at tiltrække insekter, ådselædende biller og kødfluer, der kan hjælpe blomsten med at sprede pollen og dermed bidrager til bestøvningen.

Blomsterstandens temperatur stiger endda til omkring 37 grader, mens den blomstrer, for at gøre stanken endnu mere gennemtrængende.

Amorphophallus titanum vokser i regnskoven på Vestsumatra i Indonesien. Den udspringer fra en flerårig rodknold, der er en af verdens største med en typisk vægt på 50 kg. Rekorden tilhører Edinburghs botaniske have, der i 2010 vejede deres otte år gamle knold til 153,9 kg.

Blomsten begynder med frugtbare frugtanlæg. Et par døgn senere bliver støvbladene med pollen aktive. Frugtanlæggene er sandsynligvis allerede befrugtet af pollen fra en anden ligblomst. Frugterne er store, orangerøde bær, der kan sås til nye ligblomster.

Når ligblomsten er afblomstret, vokser en enkelt stængel op fra rodklumpen. Stænglen kan blive op til seks meter høj og splitter i toppen ud i tre grene med blade. Bladene bruger derefter de næste 12 til 18 måneder på at opsamle energi gennem fotosyntese til den næste blomstring.