Planter bliver ligesom dyr og mennesker ofte angrebet af virus, og det kan gå hårdt ud over det udbytte, landbruget får ud af afgrøderne.
Nu har et forskerhold fra universitetet MLU i Tyskland opfundet en metode, som kan vaccinere planterne, så deres naturlige forsvar mod virus forstærkes.
Planternes eget forsvar består af enzymer, der virker som små sakse, som klipper virussens såkaldte rna-molekyler i mindre stykker.
De små bidder af rna kobles herefter sammen med særlige proteiner, som bruger dem til at identificere den angribende virus, så planten kan forstærke sit modangreb.