En af hovedforskerne bag den nye undersøgelse, professor Stephen Long fra University of Illinois i U.S.A. og University of Lancaster i England, beskriver resultaterne, som det mest spektakulære, han har været med til at opnå i sin karriere.

Toptunet fotosyntese kan sætte skub i fødevareproduktion

Ny undersøgelse viser, at en særlig genmodificering af soyabønners forsvar mod solen kan øge udbyttet med 20 procent.

Ny undersøgelse viser, at en særlig genmodificering af soyabønners forsvar mod solen kan øge udbyttet med 20 procent.

Shutterstock

En gruppe internationale forskere har vist sig at have særdeles grønne fingre.

Mens de fleste almindelige mennesker får det meste ud af haven ved at dyrke permakultur, tilsætte gødning eller luge ud, er forskerne i stedet gået radikalt anderledes til værks: De har ganske enkelt forandret soyabønnens genetik, så den får endnu mere fotosyntese ud af solens stråler.

Stephen Long, der er hovedforsker bag opdagelsen, forventer at kunne overføre teknikken, der også fungerer på tobaksplanter, til endnu flere planter.

Genmodificering ændrer soyabønnens reaktionsevne

Kort sagt har forskerne ændret på soyabønnens reaktionsevne, så den bruger så meget af solens indstråling til fotosyntese som muligt.

Når solens stråler bliver for meget for planterne, aktiverer de en forsvarsmekanisme, der får solens energi til at forlade planten som varmeenergi i stedet for at bruge indstrålingen til fotosyntese.

Den såkaldte ‘fotobeskyttelse’ er livsvigtig for planter, men det kan tage flere minutter for planterne at slå forsvarsmekanismen fra igen, når solens stråling er aftaget, hvilket i sidste ende fører til et mindre udbytte på markerne.

Det fik forskerne til at ændre på den del af soyabønners genetik, der regulerer fotobeskyttelsen, hvilket i gennemsnit fik udbyttet fra soyaplanterne til at stige med 20 procent.

Det mest spektakulære resultat i hovedforskers karriere

En af hovedkræfterne bag den nye undersøgelse, professor Stephen Long fra både University of Illinois i U.S.A. og University of Lancaster i England, beskriver resultaterne, som det mest spektakulære, han har været med til at opnå i sin karriere.

Stephen Long har forsket i fotosyntese siden 70’erne og er leder af det såkaldte “RIPE”-projekt, Realizing Increased Photosynthetic Efficiency, der står bag genmodificeringen af soyabønnerne.

“Folk har været skeptiske overfor tanken om at forbedre fotosyntesen. Men nu har vi bevist, at det faktisk kan lade sig gøre. Det vil kunne hjælpe på fødevareproduktion hele verden over,” udtaler han til BBC.

RIPE-projektet har tidligere haft succes med at få tobaksplanter til at bruge mere solindstråling til fotosyntese ved at ændre på fotobeskyttelsen, men det forsøg blev foretaget i et laboratorie, mens forsøget med soyabønner blev lavet under mere realistiske omstændigheder - på marken.

Læs også:

Metoden kan overføres til andre planter

Hvis man spørger Stig Uggerhøj Andersen, lektor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, er undersøgelsens resultater særdeles gode nyheder for genmodificeringen af afgrødeplanter.

“Selv en stigning på 1 eller 2 pct i udbyttet fra afgrødeplanter - som soyabønnen - er gode nyheder. Et spring på 20 pct er kæmpestort, fordi det kan have så stor indvirkning på fødevareproduktionen,” udtaler han til Illustreret Videnskab.

“Fotosyntesen er en af de mest fundamentale processer for planter - den, de bruger til at binde kulstof med. Det er også lykkedes at opjustere udbyttet fra tobaksplanter med den samme metode, så jeg antager, at det også kan lade sig gøre med lignende planter.”

Både tobaksplanten og soyabønnen er såkaldte C3-planter. Ris, hvede, rug og mange træarter laver også den såkaldte C3-fotosyntese.

“Så metoden kan have potentiale til også at gøre træer mere hurtigtvoksende,” fortæller Stig Uggerhøj Andersen.