Vidunderplanten silphion, også kendt som silphium, var blandt den antikke verdens mest berømte planter. Både de gamle egyptere, grækere og romere brugte planten til medicin, mad og prævention.
Men rovhøst og udfordringer med at omlægge planten til agerbrug fik den til at forsvinde for 2.000 år siden.
Nu mener forsker at have genopdaget mirakelplanten i Tyrkiet – næsten 1.300 kilometer fra silphions oprindelige habitat.
Det er den tyrkiske professor i farmakognosi (læren om naturlige råstoffer anvendt til lægemidler) Mahmut Miski ved Universitetet i Istanbul, som står bag opdagelsen.
Mere præcist fandt Miski en plante kaldet ferula drudeana i 1983 på vulkanbjerget Hasan i Tyrkiet, som han med tiden mistænkte for at være silphion.
Sidste år udgav han en forskningsartikel i tidsskriftet Plants om opdagelsen, men det er først for nyligt i et interview med National Geographic, at nyheden har nået den brede offentlighed.
Antikkens mirakelplante
I den antikke verden var silphion en af de mest eftertragtede varer i middelhavsområdet. Den gyldne plante var en kur mod alt fra mavesmerter til fjernelse af vorter. I Romerriget blev det en delikatesse i retter.
Under Julius Cæsars styre blev mere end 500 kilo opmagasineret sammen med guld i kejserens skatkammer.
Den blev første gang dokumenteret af en kronikør omkring år 638 f.v.t. efter en ”sort regn” faldt langs Kyrenes kyster i det, der i dag er Libyen.
700 år senere forsvandt planten, og den romerske kronikør Plinius den Ældre skriver i sit værk Naturalis Historia (ca. år 77 e.v.t.), at den sidste stilk silphion blev givet til Kejser Nero.
Siden Middelalderen har botaniske opdagelsesrejsende ledt efter planten, mens mange historikere mener, at silphion er den første registrerede udryddelse af en art fra naturen.
Mens egypterne har repræsenteret planten i deres hieroglyffer, så har grækerne og romerne skrevet om planten i bøger og indgraveret tegninger i kyrenæiske mønter.
Eksempler på kyrenæiske mønter med den klassiske, græske, falliske repræsentation af silphion-plante, som også symboliserer fertilitet.
Fandt ligheder i historiske kilder
Og det er netop historiske optegnelser og afbildninger på mønter af silphion, som Mahmut Miski har sammenlignet frerula drudeana med.
Her ser Miski ligheder mellem de tykke, forgrenede rødder og de gule blomster. Og de har samme medicinske effekter.
Derudover har plantageejere ved området, hvor ferula drudeana er fundet, fortalt, at får og geder er særligt glade for bladene, hvilket også nævnes i en tekst af Plinius.
Ferula drudeana-stilke frigiver samme slags harpiks, som er blevet beskrevet fra silphion. Ferula drudeana er i samme familie som fennikel og persille.
Svær at dyrke kunstigt
Ferula drudeana er blevet fundet to steder i Tyrkiet, som begge har været hjemsted for antikke grækere for tusinder af år siden.
Miski mener, at silphion-planten er blevet fragtet til Hasan-bjerget fra Kyrene af grækere, som har sået silphion i bjergpasset og glemt alt om det igen.
Ferula drudeana er nemlig ekstremt svær at dyrke i naturen, og Miski måtte bruge en særlig såteknik kaldet kolddeling, for at dyrke dem i et drivhus.
Lige nu findes der kun 600 individuelle planter på verdensplan, hvoraf halvdelen gror vildt i naturen, og de resterende er dyrket i drivhus. Det tager planten flere år at nå et stadie, hvor den kan bruges kommercielt.
Ferula drudeana indeholder 30 såkaldte metabolitter, som er stoffer, der kan bruges til kræftbekæmpelse og svangerskabsforebyggende behandlinger.