I 2016 opstod der rygter om den sibiriske pest blandt rensdyrnomader på den sibiriske halvø Jamal.
Op mod 2.300 rensdyr døde, 73 mennesker blev indlagt, og en 12-årig dreng mistede livet efter at være blevet ramt af sygdommen, der senere viste sig at være miltbrand.
Den dødelige smittes oprindelse var optøningen af et rensdyrkadaver, der blev offer for et miltbrandudbrud helt tilbage i 1941.
Den slags genoplivede, farlige sygdomsudbrud vil vi potentielt komme til at se flere af, i takt med at stigende temperaturer optør permafrosten - og vækker hidtil nedfrosne bakterier og vira til live igen, varsler forskere.
Derfor vil en gruppe forskere fra Danmark og Canada nu undersøge, hvordan vi bedst overvåger bakterierne.
Samtidig er målet at udvikle et alarmsystem, der kan sætte ind, når sygdomme bliver vakt til live efter at have ligget i hi dybt begravet i den frosne undergrund.
Kigger mod Indien
Forskerne henter bl.a. inspiration fra et tidligere projekt i Indien, hvor de har udviklet et system til at overvåge og opsnuse bakterier i den forurenede indiske undergrund.
Det fortæller lektor Roana de Oliveira Hansen fra Syddansk Universitet i Danmark, der er involveret i det kommende forskningssamarbejde.
"En af de teknologier, vi overvejer at bruge, er spektrofotometrisk analyse," siger hun til Illustreret Videnskab og forklarer, at der på nuværende tidspunkt også er forskellige andre teknologier på tegnebrættet.
Spektrofotometri kan bruges til at se, hvor meget lys, vand absorberer. Forskerne vil på den måde kunne følge fremkomsten af bakterier ved at måle absorbansen af lyset i spektrofotometeret, forklarer Roana de Oliveira Hansen.
Farlige sygdomme og guldgruber
En arktisk rapport udarbejdet af NOAA Pacific Marine Environmental Laboratory i 2018 spekulerer i, at "sygdomme som den spanske syge, kopper og pest, som ellers er blevet udryddet, måske findes nedfrosset i permafrosten".
Også et fransk forskningsprojekt fra 2014 nærstuderede ældgamle vira. Her lykkedes det forskerne at varme en 30.000 år gammel virus op, som de havde fundet i permafrosten - og dermed vække den til live.
Ifølge Roana de Oliveira Hansen kan permafrosten både gemme på dødelige sygdomme, men faktisk også på mulige medicinske guldgruber:
“Mange forskere har forsøgt at analysere prøver af permafrosten, og de har fundet mange forskellige mikrober," siger hun og uddyber:
"Nogle af mikroberne kan være meget farlige, men andre kan også være til gavn, fordi de eksempelvis kan bruges til at udvikle nye typer antibiotika og lignende."
Første skridt for forskerne er at udpege hvilke bakterier, de vil holde særligt øje med, og diskutere hvilke teknologier, der egner sig bedst til at løse opgaven.
Hvis alt går efter planen, bliver selve projektet skudt i gang i 2024.