I et frit marked styres benzinprisen grundlæggende af forholdet mellem udbud og efterspørgsel på råolie – altså hvor meget råolie der er tilgængelig på markedet, og hvor meget kunderne har brug for.
Økonomen Adam Smith fremsatte i 1776 teorien om, at der i det perfekte marked er ligevægt mellem de to. Når udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen, stiger prisen.
Forskere har forsøgt at udvikle statistiske modeller til at forudsige prisen på råolie i fremtiden, men modellernes nøjagtighed kan hurtigt komme til kort over for virkelighedens uforudsigelighed.
Oliekriserne i 1970'erne og 1980'erne blev fx skabt af problemer på udbudssiden, mens den stigende oliepris i 2003 og fremefter skyldtes stigende efterspørgsel på råolie – primært drevet af kraftig økonomisk vækst i lande som Kina.
Verdens 5 største olielande
Hvis priserne på benzin skal falde, kræver det, at landene med de største oliereserver sender mere råolie på markedet.
1. Venezuela
Med cirka 18 procent af de kendte oliereserver i verden ligger Venezuela på førstepladsen med 304 milliarder tønder olie. Eksporten begrænses af bl.a. problemer med råoliekvaliteten.
2. Saudi-Arabien
Kongeriget på den Arabiske Halvø råder over 17 pct. af verdens olie, svarende til 298 milliarder tønder råolie. Saudi-Arabien er desuden verdens største eksportør af råolie.
3. Canada
Verdens tredjestørste forekomst af olie findes måske lidt overraskende i Canada, som sidder på 10 procent eller 168 mia. tønder. Landet er den sjettestørste eksportør af olie i verden.
4. Iran
Iran råder med 158 milliarder tønder over ni pct. af verdens råolie. Sammen med de øvrige lande i den olieeksporterende organisation OPEC står Iran for 79,4 procent af oliereserverne.
5. Irak
Irak indtager femtepladsen på listen med 145 mia. tønder råolie, svarende til otte pct. af verdens reserver. Blandt OPEC-landene er Irak den næststørste producent efter Saudi-Arabien.
Med andre ord er det globale oliemarked ikke perfekt, men i høj grad påvirket af faktorer, som kan være svære at forudsige.
Maxprisen på benzin og diesel styres af flere ting. Hvis ikke en stat griber direkte ind med prisregulering, kan benzinprisen toppe på grund af et andet fænomen kaldet demand destruction.
Fænomenet dækker over, at efterspørgslen falder, når kunderne ikke længere vil betale prisen og derfor finder på alternativer – fx at skifte til offentlig transport eller købe en elbil.
Et Wall Street-udtryk lyder, at kuren mod høje priser er høje priser. For hvis en vare bliver for dyr, stopper folk med at købe den, hvilket sænker efterspørgslen og dermed prisen.