Olie dannes af alger
Olien i undergrunden er ofte dannet med alger som udgangspunkt, men før algerne ender som olie, kræver det, at en række specielle forhold er til stede.
Oliedannelse kræver to ting. For det første skal organisk materiale begraves i et iltfrit sediment. Sediment er det, der er afsat fra stenarters nedbrydelse. Hvis der er ilt, er der nemlig også dyr, som nedbryder det organiske materiale, og så kommer der ingen olie. For det andet skal organisk materiale udsættes for både et tryk og varme. Det sker ved, at der aflejres yderligere sediment ovenpå.
Oliedannelse ved hjælp af den geotermiske gradient
Geologerne taler om et olievindue, når omdannelsen af organisk materiale er mellem 90-120 °C, hvor omdannelsen er størst. Olievinduet er derfor bestemt af den såkaldte geotermiske gradient. Den geotermiske gradient fortæller, hvor meget temperaturen stiger, når man går 100 meter ned i jorden. For at danne olie skal gradienten ligge mellem 1,8 °C og 5,5 °C pr. 100 meter. Den tunge råolie bliver dannet ved de laveste temperaturer og tryk, for eksempel 40 °C i 1000 meters dybde.
Når olien er færdigdannet, skal den flytte sig til en anden bjergart, idet de bjergarter, der kan danne olie, er meget massive lersten og skifre, som olien ikke kan pumpes ud af. Olie er imidlertid lettere end den omgivende stenmasse og bevæger sig derfor mod jordoverfladen. For at undgå, at olien fordamper, må den porøse bjergart dog have et låg, fx et lerlag.
Hvordan udvinder man olie?
Olie udvindes som råolie fra jorden ved hjælp af store bor, som befinder sig på boreplatforme ude i havet. Den olie, der bliver boret op, kaldes råolie, og kan ikke bruges som den er i første omgang. Råolien skal først raffineres på et raffinaderi, hvor råolien bliver omdannet til den olie, vi bruger til benzin, diesel og fyringsolie.
