Sjusk udløste verdens største oliekatastrofe

Boreriggen eksploderer igen

Kun ved at opbyde sine yderste kræfter lykkes det Mike Williams at vriste sig fri af ståldøren. Han er ikke i stand til at rejse sig op, men kravler i stedet hen ad gulvet, da endnu en eksplosion ryster boreplatformen.

Denne gang bliver så voldsomme kræfter sluppet løs, at Williams bliver blæst ti meter tilbage i rummet og knalder hovedet direkte ind i en væg.

Blodet springer fra en dyb flænge i hans pande og strømmer ned i øjnene, så han ikke kan se en hånd for sig. Han kæmper for at komme op, men luften er nu så tyk og svidende af røg, at han knap kan trække vejret.

“Jeg må ud. Det kan godt være, jeg dør derude, men jeg må ud,” indser han og famler sig mod dækket.

Deepwater Horizon borer dybt

Den flydende rig er bygget til at arbejde på ekstreme dybder. Riggen borede i 2009 verdens på det tidspunkt dybeste oliebrønd, som nåede 10.685 meter ned i dybet.

I 2010 er erfaringerne med boringer på så stor dybde minimale. Olieindustrien har før holdt sig på lavt vand, men i takt med at oliereserverne svinder ind, er blikket blevet vendt mod det dybe vand.

Da katastrofen indtræffer, er brønden stukket 1600 meter ned til havbunden og yderligere 4000 meter ned i undergrunden for at nå det sorte guld.

Flammerne opsluger platformen

I samme øjeblik Mike Williams tumler ud på dækket, går det op for ham, at Deepwater Horizon er fortabt. Boreriggen er omspændt af flammer, samtlige overflader er sølet ind i mudder og klæbrig olie, og rundtom på dækket ligger hårdt sårede besætningsmedlemmer, der stønner og vrider sig i smerte.

Kolleger springer for livet for at undgå flammerne, og dybt nede på det blikstille hav kan han se en redningsbåd på vej væk fra mareridtet.

I et kort sekund overvejer Williams at gå ombord i en redningsflåde. Men så slår det ham, at han gør bedst i at melde til broen, at boreriggen er i alvorlig nød.

Olie og gas skyder op fra dybet

Deepwater Horizon er ramt af et såkaldt blowout, en ukontrolleret udblæsning af gas og olie fra undergrunden. Ved udblæsningen er en gigantisk boble af gas, olie og mudder skudt gennem borerøret og op over overfladen i en mere end 70 meter høj gejser.

På boreriggen er gassen øjeblikkeligt blevet suget ind i ventilationsanlæggene, hvor den er kommet i kontakt med maskineri, som slår gnister. Resultatet er voldsomme gaseksplosioner og heftige brande, som bliver næret af den olie, der er blæst op fra dybet.

Kaptajnen kæmper for Deepwater Horizon

Da Mike Williams når op på broen, har kaptajn Curt Kuchta allerede givet ordre om, at alle mand skal forlade boreriggen. Langt de fleste af dem, der er i stand til det, er nu gået i bådene, men på broen befinder kaptajnen og en håndfuld besætningsmedlemmer sig stadig.

Tavst iagttager Williams, hvordan Kuchta og hans folk kæmper en hektisk kamp for at få situationen under kontrol. Igen og igen forsøger de at aktivere de systemer, der skal nødlukke oliebrønden og forebygge olieudslip, men systemerne lystrer ikke.

Heller ikke den nødprocedure, der skal frigøre platformen fra boringen, fungerer. Med denne manøvre ville Deepwater Horizon have kunnet sejle væk fra det eksplosive udslip.

Da det står klart, at alle muligheder for at begrænse katastrofen er brugt op, tager den 23-årige navigatør Andrea Fleytas resolut affære. Uden at spørge kaptajnen om tilladelse udsender hun et SOS over radioen.

“Mayday, mayday, dette er Deepwater Horizon. Vi har en ukontrollabel brand ombord.”

Hun overdriver ikke. Branden er uden for enhver kontrol, og op mod 90 meter høje flammer skyder nu op fra Deepwater Horizon i et inferno, som kan ses på over 60 kilometers afstand.

Nødsystemerne svigter

Ved et ukontrolleret udslip af gas og olie bør en såkaldt blowoutpreventer blive aktiveret. Det er en enorm udblæsningssikring i form af en række sikkerhedsventiler, der monteres på toppen af borebrønden nede på havbunden.

Deepwater Horizons blowoutpreventer er 16 meter høj og vejer omkring 300 tons.

Blowoutpreventerens opgave er at forsegle brønden, hvis der opstår for højt tryk, og forhindre et eksplosivt udslip til overfladen. Men sikringen svigter, og dermed har gassen og olien frit løb.

Sidste mand ombord springer for livet

I løbet af de ganske få minutter, Mike Williams har opholdt sig på broen, er samtlige redningsbåde blevet sat i havet. Men tilbage på den brændende rig er der stadig ti mennesker – og en enkelt selvoppustelig gummibåd, som skal sænkes i vandet fra en kran.

Mens eksplosioner brager rundt­om på dækket, svinger Williams og et par andre gummibåden ud over rælingen og lukker luft ind i den. Heden fra ilden er nu så djævelsk, at de frygter, at båden hvert øjeblik kan smelte bort, eller at de selv vil blive kogt levende.

Efter noget, der føles som en evighed, men reelt blot er et par minutter, er gummibåden omsider pustet op. Forsigtigt løfter Williams og kaptajnen en båre med et såret besætningsmedlem ombord. Bagefter kravler de øvrige ombord, én efter én, men pludselig begynder flåden at glide hastigt ned mod havet i sit hejseværk.

Tilbage på den dødsdømte borerig står Mike Williams og kaptajn Kuchta, som blot kan se til, mens deres eneste redningsplanke forsvinder ud af rækkevidde.

“Enten brænder vi op, eller også må vi springe,” udbryder Williams. Sekundet efter tager de begge skridtet ud i intetheden og lader sig falde fra dækket i knap 28 meters højde over havet.

Da Williams kommer op til overfladen igen, er han smurt ind i olie fra top til tå. Han har ondt overalt. Det er, som om hver en knogle i kroppen er blevet knust ved det brutale sammenstød med havet.

Havoverfladen er tyk af olie og står i brand. I en kamp for livet svømmer Williams, det bedste han har lært, i konstant frygt for, at ilden når som helst vil indhente ham. Til sidst er alle kræfter brugt op. I det øjeblik hører han en stemme tæt på og mærker en hånd, der griber ud efter ham.

Han bliver hevet i sikkerhed på forsyningsskibet Damon B. Bankston, som har været fortøjet til Deepwater Horizon.

Olien fosser ud i havet

Af 126 besætningsmedlemmer ombord på boreriggen omkommer 11, formentlig ved de to eksplosioner. Resten bliver reddet i sikkerhed af helikoptere og redningsfartøjer, som myldrer til den brændende rig, alarmeret af Andrea Fleytas’ SOS-melding.

Efter at have stået i flammer i 36 timer er Deepwater Horizon forvandlet til en bunke forkullet metal, som kollapser og synker til bunds 400 meter fra boringen.

Med sig i faldet tager riggen borerøret, som knækker, og umådelige mængder olie sprutter ud i havet. Katastrofen har taget en ny drejning. Hele miljøet i Den Mexicanske Golf står nu på spil.

Denne artikel er baseret på efterforskningsrapporter, tv-klip, artikler, pressemeddelelser og ikke mindst bogen “The Gulf of Mexico Oil Spill” af Courtney Farrell.