US Coast Guard

Sjusk udløste verdens største oliekatastrofe

En 70 meter høj gejser af olie og gas fra dybet bryder i brand. På boreplatformen Deepwater Horizon står besætningen nu midt i et mareridt, der snart udvikler sig til verdenshistoriens værste udslip af olie.

Da Mike Williams lidt i ti om aftenen hører en susende og hvislende lyd fra dieselmotorerne på Deepwater Horizon, sniger uroen sig ind på ham.

Den ledende elektroniktekniker befinder sig på sit kontor på boreriggen, da det, der skulle have været en nattevagt som alle andre, brat skifter karakter.

“Bip, bip, bip, bip,” lyder alarmen på hans computer, og foruroliget beslutter Williams sig for at gå i maskinrummet og tjekke, hvad der er galt. Men idet han skubber kontorstolen tilbage og rejser sig, eksploderer computerskærmen på skrivebordet i en byge af glasskår.

I samme øjeblik går lyset ud. Williams famler sig frem mod døren til maskinrummet i buldrende mørke.

Netop som han tager i dørhåndtaget, ryster en øresønderrivende eksplosion gennem hele boreriggen og flår den tunge ståldør af hængslerne. Den hamrer ind i Williams, der bliver slynget op mod væggen og lander på gulvet med døren over sig.

“Det var det. Jeg skal dø lige her, lige nu,” farer tankerne gennem hans hoved, mens han såret og fortumlet gisper efter vejret.

Platformen er en flydende by

Den 3,2 milliarder kroner dyre borerig er som et minisamfund på havet, en højtliggende by, der tårner sig 115 meter op over overfladen. I fritiden kan platformens 126 besætningsmedlemmer nyde en film i boreriggens egen biograf eller hygge sig i bowlinghallen.

Siden 5. februar 2010 har mandskabet på riggen været beskæftiget med at bore ned til Macondo-oliefeltet i Den Mexicanske Golf for at gøre klar til olieproduktion. Kort før ulykken er opgaven afsluttet.

© Shutterstock

Bag om katastrofen

  • Hvem? 126 besætningsmedlemmer på boreriggen Deepwater Horizon, som ejes af Transocean, men er lejet ud til olieselskabet BP.
  • Hvad? 20. april 2010 eksploderer boreplatformen i et hav af flammer. Ulykken fører til historiens største olieudslip på havet.
  • Hvor? Deepwater Horizon befinder sig i Den Mexicanske Golf, cirka 80 kilometer fra USA’s kyst.

Boreriggen eksploderer igen

Kun ved at opbyde sine yderste kræfter lykkes det Mike Williams at vriste sig fri af ståldøren. Han er ikke i stand til at rejse sig op, men kravler i stedet hen ad gulvet, da endnu en eksplosion ryster boreplatformen.

Denne gang bliver så voldsomme kræfter sluppet løs, at Williams bliver blæst ti meter tilbage i rummet og knalder hovedet direkte ind i en væg.

Blodet springer fra en dyb flænge i hans pande og strømmer ned i øjnene, så han ikke kan se en hånd for sig. Han kæmper for at komme op, men luften er nu så tyk og svidende af røg, at han knap kan trække vejret.

“Jeg må ud. Det kan godt være, jeg dør derude, men jeg må ud,” indser han og famler sig mod dækket.

Deepwater Horizon borer dybt

Den flydende rig er bygget til at arbejde på ekstreme dybder. Riggen borede i 2009 verdens på det tidspunkt dybeste oliebrønd, som nåede 10.685 meter ned i dybet.

I 2010 er erfaringerne med boringer på så stor dybde minimale. Olieindustrien har før holdt sig på lavt vand, men i takt med at oliereserverne svinder ind, er blikket blevet vendt mod det dybe vand.

Da katastrofen indtræffer, er brønden stukket 1600 meter ned til havbunden og yderligere 4000 meter ned i undergrunden for at nå det sorte guld.

Enorme flydende barrierer bliver placeret på havoverfladen for at forhindre, at olien spreder sig.

© US Coast Guard

Flammerne opsluger platformen

I samme øjeblik Mike Williams tumler ud på dækket, går det op for ham, at Deepwater Horizon er fortabt. Boreriggen er omspændt af flammer, samtlige overflader er sølet ind i mudder og klæbrig olie, og rundtom på dækket ligger hårdt sårede besætningsmedlemmer, der stønner og vrider sig i smerte.

Kolleger springer for livet for at undgå flammerne, og dybt nede på det blikstille hav kan han se en redningsbåd på vej væk fra mareridtet.

I et kort sekund overvejer Williams at gå ombord i en redningsflåde. Men så slår det ham, at han gør bedst i at melde til broen, at boreriggen er i alvorlig nød.

Olie og gas skyder op fra dybet

Deepwater Horizon er ramt af et såkaldt blowout, en ukontrolleret udblæsning af gas og olie fra undergrunden. Ved udblæsningen er en gigantisk boble af gas, olie og mudder skudt gennem borerøret og op over overfladen i en mere end 70 meter høj gejser.

På boreriggen er gassen øjeblikkeligt blevet suget ind i ventilationsanlæggene, hvor den er kommet i kontakt med maskineri, som slår gnister. Resultatet er voldsomme gaseksplosioner og heftige brande, som bliver næret af den olie, der er blæst op fra dybet.

Utæt cement udløste katastrofen

Verdens største olieudslip kunne have været undgået. Efter katastrofen har eksperter gennemgået hændelsesforløbet i detaljer og slået fast, at ulykken blev udløst af flere sjuskefejl. Olieselskabet BP ville spare penge og droppede vigtige kontroller og sikkerhedsforanstaltninger. Ifølge eksperterne var det især den manglende kontrol af cementen, som kom til at koste dyrt. Cementen, som skulle isolere borebrønden, var utæt, og olie og gas havde derfor fri adgang til brønden. En række ekstra foranstaltninger skulle derefter have bremset olien, men dårlige beslutninger og svigtende mekanik dømte boreriggen til døden.

© Claus Lunau

Cementen krakelerer

Oliebrønden er kapslet ind i en beskyttende væg af cement. Væggen skal forhindre gas og olie i at trænge ind og presse sig videre op. Men cementen viser sig at være ustabil under det høje tryk i dybet, og væggen bliver derfor utæt.

Vand opløser mudder-prop

Deepwater Horizon er begyndt at pumpe saltvand ned i brønden for at gøre klar til frakobling. Men saltvandet fortynder boremudderet, som med sin vægt holder gas og olie nede. Gas og olie skubber nu det fortyndede mudder foran sig med høj fart.

Røret bliver ikke forseglet

Blowoutpreventeren på havbunden er bygget til at forhindre et eksplosivt udslip. En kraftig pladesaks skal klippe borerøret over og dermed forsegle det. Men røret er slået skævt, og systemet fejler.

Gas og olie sivede gennem cementvæg

Gas og olie sivede ind i oliebrønden gennem væggen af cement. Herfra fik den eksplosive blanding frit løb mod overfladen.

Kaptajnen kæmper for Deepwater Horizon

Da Mike Williams når op på broen, har kaptajn Curt Kuchta allerede givet ordre om, at alle mand skal forlade boreriggen. Langt de fleste af dem, der er i stand til det, er nu gået i bådene, men på broen befinder kaptajnen og en håndfuld besætningsmedlemmer sig stadig.

Tavst iagttager Williams, hvordan Kuchta og hans folk kæmper en hektisk kamp for at få situationen under kontrol. Igen og igen forsøger de at aktivere de systemer, der skal nødlukke oliebrønden og forebygge olieudslip, men systemerne lystrer ikke.

Heller ikke den nødprocedure, der skal frigøre platformen fra boringen, fungerer. Med denne manøvre ville Deepwater Horizon have kunnet sejle væk fra det eksplosive udslip.

Tusindvis af dyr blev ramt af det enorme olieudslip. Det gik især ud over fugle, havskildpadder og delfiner.

© Win McNamee/Getty Images

Da det står klart, at alle muligheder for at begrænse katastrofen er brugt op, tager den 23-årige navigatør Andrea Fleytas resolut affære. Uden at spørge kaptajnen om tilladelse udsender hun et SOS over radioen.

“Mayday, mayday, dette er Deepwater Horizon. Vi har en ukontrollabel brand ombord.”

Hun overdriver ikke. Branden er uden for enhver kontrol, og op mod 90 meter høje flammer skyder nu op fra Deepwater Horizon i et inferno, som kan ses på over 60 kilometers afstand.

Nødsystemerne svigter

Ved et ukontrolleret udslip af gas og olie bør en såkaldt blowoutpreventer blive aktiveret. Det er en enorm udblæsningssikring i form af en række sikkerhedsventiler, der monteres på toppen af borebrønden nede på havbunden.

Deepwater Horizons blowoutpreventer er 16 meter høj og vejer omkring 300 tons.

Blowoutpreventerens opgave er at forsegle brønden, hvis der opstår for højt tryk, og forhindre et eksplosivt udslip til overfladen. Men sikringen svigter, og dermed har gassen og olien frit løb.

Olien spredte sig med alarmerende fart

Syv millioner tons olie om dagen fosser ud i Den Mexicanske Golf og spreder sig på ingen tid.

© Claus Lunau

Olieudslip den 26. april

Seks dage efter ulykken dækker den løbske olie allerede mere end 1500 kvadratkilometer.

© Claus Lunau

Olieudslip den 27. juni

På udslippets højdepunkt dækker olien over 75.000 kvadratkilometer af Den Mexicanske Golf.

Sidste mand ombord springer for livet

I løbet af de ganske få minutter, Mike Williams har opholdt sig på broen, er samtlige redningsbåde blevet sat i havet. Men tilbage på den brændende rig er der stadig ti mennesker – og en enkelt selvoppustelig gummibåd, som skal sænkes i vandet fra en kran.

Mens eksplosioner brager rundt­om på dækket, svinger Williams og et par andre gummibåden ud over rælingen og lukker luft ind i den. Heden fra ilden er nu så djævelsk, at de frygter, at båden hvert øjeblik kan smelte bort, eller at de selv vil blive kogt levende.

Efter noget, der føles som en evighed, men reelt blot er et par minutter, er gummibåden omsider pustet op. Forsigtigt løfter Williams og kaptajnen en båre med et såret besætningsmedlem ombord. Bagefter kravler de øvrige ombord, én efter én, men pludselig begynder flåden at glide hastigt ned mod havet i sit hejseværk.

Tilbage på den dødsdømte borerig står Mike Williams og kaptajn Kuchta, som blot kan se til, mens deres eneste redningsplanke forsvinder ud af rækkevidde.

“Enten brænder vi op, eller også må vi springe,” udbryder Williams. Sekundet efter tager de begge skridtet ud i intetheden og lader sig falde fra dækket i knap 28 meters højde over havet.

© Breck P. Kent/Shutterstock

Ingeniører kæmper mod olien

Gang på gang forsøger Ingeniørerne fra BP sig med nye metoder for at stoppe den løbske olie. Men først over tre måneder efter ulykken lykkes det dem at bremse udslippet. Indtil da var alle ingeniørernes forsøg en fiasko.

Da Williams kommer op til overfladen igen, er han smurt ind i olie fra top til tå. Han har ondt overalt. Det er, som om hver en knogle i kroppen er blevet knust ved det brutale sammenstød med havet.

Havoverfladen er tyk af olie og står i brand. I en kamp for livet svømmer Williams, det bedste han har lært, i konstant frygt for, at ilden når som helst vil indhente ham. Til sidst er alle kræfter brugt op. I det øjeblik hører han en stemme tæt på og mærker en hånd, der griber ud efter ham.

Han bliver hevet i sikkerhed på forsyningsskibet Damon B. Bankston, som har været fortøjet til Deepwater Horizon.

Mudder tvinger olien tilbage

Den 4. august lykkes det endelig ingeniørerne at bremse historiens største olieudslip. En enorm prop bliver placeret på toppen af oliebrønden og bremser strømmen of olie fra undergrunden. Herefter kan BP pumpe mudder ned i brønden. I otte timer pumper olieselskabet det tunge mudder ned i dybet, og vægten af mudderet driver stille og roligt olien tilbage til reservoiret dybt under havbunden. Til slut bliver cement pumpet samme vej som mudderet for at lukke brønden permanent.

Rør til mudder

Mudder pumpes fra kommandoplatformen ned til havbunden.

1

Trykfordeler

Mudderet ledes ind i en trykfordeler, der regulerer trykket.

2

Blowoutpreventer

Fra trykfordeleren ledes mudderet ind gennem blowoutpreventeren og videre ned i oliebrønden.

3

Tilbage i reservoiret

Mudderet driver olien tilbage i reservoiret, og efterfølgende forsegles boringen.

4
©

Olien fosser ud i havet

Af 126 besætningsmedlemmer ombord på boreriggen omkommer 11, formentlig ved de to eksplosioner. Resten bliver reddet i sikkerhed af helikoptere og redningsfartøjer, som myldrer til den brændende rig, alarmeret af Andrea Fleytas’ SOS-melding.

Efter at have stået i flammer i 36 timer er Deepwater Horizon forvandlet til en bunke forkullet metal, som kollapser og synker til bunds 400 meter fra boringen.

Med sig i faldet tager riggen borerøret, som knækker, og umådelige mængder olie sprutter ud i havet. Katastrofen har taget en ny drejning. Hele miljøet i Den Mexicanske Golf står nu på spil.

Denne artikel er baseret på efterforskningsrapporter, tv-klip, artikler, pressemeddelelser og ikke mindst bogen “The Gulf of Mexico Oil Spill” af Courtney Farrell.