Ved første øjekast ligner kuglen mest af alt en brun sten, eller en pelsbold og først ved nærmere eftersyn træder enkelte detaljer frem.
"Den er ikke rigtig genkendelig, før du ser de små hænder og kløer, en lille hale og så ørerne," siger Grant Zazula, som er palæontolog ved Yukon government, til CBC.
Han ville vide mere om pelsdyret i forbindelse med, at det skal snart udstilles på et museum. Derfor tog han det med til dyrlægen Jess Heath fra byen Whitehorse, som udførte en røntgenscanning på den lille klump.
Afslørede solid knoglestruktur
Jess Heath var langt fra sikker på, at røntgenstrålerne ville vise noget særligt, da knoglerne på de mumificerede fortidsdyr kan miste kalk over tid og derfor træder svagere frem på billederne.
Men det var langt fra tilfældet her.
På billerne kunne dyrlægen en solid knoglestruktur på et yderst velbevaret ungt arktisk jordegern, som formentlig har ligget i krøllet sammen i dvale, da det døde. Hvad der præcist slog fortidsgnaveren ihjel afslørede røntgenbillederne dog ikke.
Se røntgenbilledet her:
Egernet i Tr’ondëk Hwëch’in-territoriet, der er beboet af det oprindelige folk, og egernet er den samme race af arktiske jordegern, der stadig lever i Yukon i dag.
De arktiske gnavere bygger huler i jorden og går i dvale i op mod otte af årets måneder som en tilpasning til det barske klima. Mange er jordhulerne er blevet bevaret siden istiden, og fund af jordegernet er ikke usædvanlige. Et helt egern er dog mere sjældent ifølge Yukon Government-palæontologen Grant Zazula.
Han mener at istidsegern er særligt interessante at undersøge, da de netop overlevede i området efter istiden.
"Dyr, som vi stadig har her i dag, er faktisk rimelig sejlivede, fordi de har været nødt til at udholde de her talrige forandringer i fotiden. Så det er også vigtigt at have med, når vi skal forsøge at finde ud af, hvordan fremtidens klimaforandringer vil påvirke de her dyr," lyder det fra Zazula til CBC.