Selvom verdens regnskove samlet dækker godt seks procent af landjorden, er de hjem for halvdelen af alt dyre- og planteliv på vores planet.
Alligevel ved vi ikke tilstrækkeligt om regnskovene.
Det vil et internationalt forskerhold ledet af Northern Arizona University i USA lave om på. Ved hjælp af en rumlaser er de i gang med at kortlægge trækronerne i regnskovene.
Ved skabe et 3D-kort over trækronerne, kan forskerne få ny viden om dyre- og plantelivet, og undersøge hvordan klimaforandringerne påvirker disse tropiske økosystemer.
Det skriver forskerholdet i en artikel i tidsskriftet Environmental Research Ecology.
Usynlig laser laver 3D-kort
Forskerne har brugt NASA’s rumlaser GEDI (Global Ecosystem Dynamics Investigation), der i 2018 blev sendt op og monteret på Den Internationale Rumstation.
Siden da har den sendt en usynlig laserstråle ned på Jordens skove tusindvis af gange om dagen. Et teleskop registrerer derefter den energi, der reflekteres tilbage fra Jorden, og skaber et detaljeret 3D-kort.
GEDI bruger mere præcist et Lidar-lasersystem (light detection and ranging), som består af tre lasere, der producerer otte parallelle observationsspor, hvor hver laser affyres 242 gange i sekundet.
3D-kortet viser, hvor blade og grene er i en skov, og hvordan de ændrer sig over tid.
GEDI-modulet blev sendt op til Den Internationale Rumstation i 2018. Den har tre lasere, der hver affyres 242 gange i sekundet.
Ud fra dette kan forskerne lære noget om, hvor meget biomasse og kulstof skovene lagrer, og hvor meget de mister, når de forstyrres. Med dette kan de bedre forstå Jordens kulstofkredsløb.
Forskerne har analyseret de nuværende data på tværs af alle tropiske regnskove. Her kan de se, at strukturen i den mellemste del af trækronerne er mere enkel og udsat for sollys end tidligere antaget.
Disse data viste også, at de fleste tropiske skove (80 procent af Amazonas og 70 procent af Sydøstasien og Congo-bækkenet) har en grænse i antallet af blade i 15 meters højde i stedet for i toppen af trækronerne.
Dette afkræfter tidlige forskeres teori om, at de fleste blade er i toppen.
Forskerne konkluderede også, at afvigelser fra mere ideelle forhold (som lavere frugtbarhed eller højere temperaturer) fører til kortere, mindre lagdelte skove med lavere biomasse.
"Disse resultater vil ikke kun hjælpe os med at forstå, hvordan de millioner af arter, der lever i regnskovenes trækroner, kan tilpasse sig ændrede temperaturer,” forklarer professor Christopher Doughty fra Northern Arizona University, en af forskerne bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.
”Men også hvor meget kulstof disse skove indeholder, og hvor gode de er til at bekæmpe klimaforandringer."