Langt de fleste svampe er ufarlige, men ca. 100 arter er giftige – og flere af dem kan slå dig ihjel, hvis ikke du behandles hurtigt og effektivt.
Indtagelse af giftige svampe fører typisk til kvalme, opkast og mavesmerter. Symptomer inden for to timer efter indtagelse er ofte en indikator på, at forgiftningen ikke er dødelig.
Dukker symptomerne først op efter senere, kan du derimod være i livsfare.
Aktivt kul kan redde din lever
Hvis du er kommet til at indtage nogle af de allergiftigste svampe, indtræffer symptomerne relativt sent.
Kongen af giftige svampe er grøn fluesvamp, Amanita phalloides, som er ansvarlig for mere end 90 procent af alle dødsfald forårsaget af svampeforgiftning.
Svampen kan kendes på sin grågrønne farve, en hvid udposning i bunden af stokken og sin fæle lugt.
Grøn fluesvamp giver betændelse i mave-tarm-systemet og forhindrer kroppen i at danne proteiner.
Først 6-12 timer efter indtagelse af grøn fluesvamp begynder symptomerne. Fluesvampen indeholder giftstofferne alfa-amanitin og phallotoxin.
Alfa-amanitin binder sig til et enzym i cellerne og forhindrer en essentiel celleproces, hvor dna oversættes til mRNA. Uden mRNA kan cellerne ikke danne proteiner, hvilket kan få fatale konsekvenser.
Phallotoxin er ikke lige så potent, men forårsager smerter og alvorlig betændelse i mave-tarm-systemet, som er de første symptomer på forgiftning.
Første behandlingstræk er typisk aktivt kul, som binder sig til giftstofferne og forhindrer dem i at blive optaget i kroppen. Indtages aktivt kul i tide, kan det redde liv og reducere symptomerne.
I løbet af få dage efter indtagelse af grøn fluesvamp kan leveren og nyrerne være sat ud af spillet. I så fald kan transplantationer være nødvendige for at overleve.
Undersøgelser har vist, at stoffer som silimarin – der findes i tidsler – og penicillin kan sænke giftstoffernes optagelse i leveren og reducere skaderne.
Morklens gift er raketbrændstof
En næsten lige så dødelig giftsvamp er almindelig stenmorkel, som angriber kroppen med ... raketbrændstof!
Svampen indeholder nemlig stoffet gyromitrin, som mavesyren omdanner til monomethylhydrazin (MMH), der bl.a. blev brugt som brændstof i NASA’s Titan-raketter.
Kombinationen af mavesyre og stenmorklens gift omdannes til brændstoffet monomethylhydrazin i mavesækken.
Giften angriber det centrale nervesystem, hvor dannelsen af signalstoffet GABA bliver blokeret. Det medfører bedøvelsestilstand, delirium, tab af koordinationsevne, muskelkramper, ustyrlig rysten og krampeanfald.
Derudover angribes mave-tarm-systemet, som reagerer med opkast og diarré.
Blodsukkeret daler, og blodceller nedbrydes og frigiver hæmoglobin, hvilket kan føre til nyresvigt og blodmangel. Leverskader kan også opstå efter nogle dage.
Også her består behandlingen af aktivt kul for at få eskorteret så mange giftstoffer ud af kroppen som muligt. Lægerne ordinerer derudover stoffet pyridoxin, som modvirker blokeringen af GABA-produktionen og afhjælper de neurologiske symptomer.
Slemme forgiftninger med almindelig stenmorkel resulterer i død fem-syv dage efter indtagelse. Du kan kende svampen på sin korte stok, rødbrune farve og hjerneagtige folder.
