Se video: Lille slange sluger rekordstort bytte i forhold til sin størrelse
En lille harmløs afrikansk slange har vist sig at gemme på lidt af en superkraft.
Ægslangens ekstremt elastiske hud gør det muligt for den at spise de hele, runde vagtelæg og spytte skallerne ud bagefter.
Verdens længste slange, pytonslangen, er berygtet for at sluge gigantiske byttedyr og nedlægge alt fra meterlange aligatorer til fuldvoksne hjorte og endda mennesker.
Men hvis det endelig kom til en spisekonkurrence mellem verdens slangearter, ville det formentlig være en lille harmløs og langt mere ukendt afrikansk slange, der tog førstepladsen.
I hvert fald hvis vi spørger Bruce Jayne, som er professor i Biological Sciences ved University of Cincinnati i USA.
Han har netop udgivet en undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Journal of Zoology, hvor han har nærstuderet kæbevidden på en vestafrikansk slange, som populært kaldes for en ægslange eller Dasypeltis gansi.
Udkonkurrer pytonslanger
Som navnet indikerer, er den magre slange, der bliver omkring 90 centimeter i længden, kendt for at sluge hele, kugleformede vagtelæg.
Og det er den så god til, at den kan sluge et større bytte i forhold til sin egen længde og masse end selv den burmesiske pytonslange - som vel at mærke er blandt de største og mest berygtede slangearter i verden.
Sidste år udførte professor Bruce Jayne samme undersøgelse af kæbevidden hos netop burmesiske pytonslanger.
CT-scanninger af det maksimale gab hos en rotteslange (venstre) og en ægslange (højre) med samme snudelængde. Det grå område angiver den del af den maksimale mundvidde, der kan tilskrives det strækbare skind mellem kæberne.
Og resultaterne viser, at den lille afrikanske slange kan sluge et bytte med et tværsnitareal, der er mere end dobbelt så stort som den tunge kvælerslange, når slangernes egen størrelse tages med.
Undersøgelsen blev udført ved hjælp af blandt andet CT-scanninger og 3D-printede måleinstrumenter, som også gjorde det tydeligt, hvor hemmeligheden bag det enorme gab ligger.
Se, hvordan det ser ud, når ægslangen åbner gabet:
Den lille slange har nemlig det, den amerikanske professor kalder for "spektakulær strækbar hud" mellem dens højre og venstre underkæbeknogler, hvilket gør det muligt for krybdyret at lægge 50 pct. ekstra til sit gab.
Til sammenligning kan burmesiske pytonslanger udvide mundens størrelse med 43 pct.
Den amerikanske professor i biologi mener, at den store mundvidde er en vigtig overlevelsesstrategi, da æg har en beskeden masse i forhold til tværsnitarealet. Derfor har slangen brug for at åbne munden meget, for at få de kalorier, den har brug for.
Resten af æggespiserens krop er også skræddersyet til det kuglerunde bytte.
Krybdyrets rygsøjle kan fx forvride sig på en måde, der gør det muligt at knække de hele æg, når de først er kommet ind i kroppen. På den måde frigives æggets næringsrige indre, før slangen spytter skallerne ud.
Den vestafrikanske æggespiser har også en tandløs, blød mund, der hjælper den med at indfange de glatte runde æg.