Set på film: Kunne megalodon stadig være i live?
Filmen “The Meg” handler om gigantiske fortidshajer, som har overlevet til i dag ved at gemme sig i dybhavet. Ville det overhovedet være muligt?

I Hollywood-filmen “The Meg” fra 2018 dukker fortidshajen megalodon pludselig op i Marianergraven i Stillehavet, hvor den først angriber dybhavsforskere og siden tager for sig af badegæsterne på en kinesisk strand.
Og i filmens efterfølger – “Meg 2: The Trench” med premiere i 2023 – er monsterhajen igen på spil, 3,6 millioner år efter, at videnskaben egentlig havde regnet den for uddød.
Megalodon er ikke fri fantasi, men den største haj, som nogensinde har levet. Vurderet ud fra tændernes størrelse kunne den blive op til 18 meter lang.
I filmene er hajen op mod 25 meter, hvilket altså er noget af en overdrivelse.