Sjælden vulkan på havbunden er et “direkte vindue” til Jordens indre
400 meter nede i det iskolde Barentshav i Norge har forskere opdaget en aktiv muddervulkan - for kun anden gang nogensinde.
Det var forskningsskibet Kronprins Haakon og undervandsfartøjet Aurora, som i samarbejde gjorde det muligt at opdage den lille åbning 400 meter under havets overflade.
Takket være et af verdens mest avancerede forskningsskibe og en fjernstyret undervandsrobot har norske forskere opdaget en aktiv muddervulkan på havbunden i Barentshavet.
Det er kun anden gang nogensinde, at en vulkan af den type er blevet fundet på bunden af de iskolde, norske farvande. Og nu håber geologerne fra Norges arktiske universitet, UiT, at det usædvanlige fænomen kan give dem adgang til nogle af klodens inderste hemmeligheder.
"Du kunne se overraskelsen, spændingen og glæden, der spredte sig på holdet i præcis det øjeblik, vi så det på skærmen. Min første tanke var: "Jeg vil derned og stikke min arm i den!"" forklarer Irene Viola, som er Erasmus-studerende ved UiT i en pressemeddelelse.
Muddervulkanen blev opdaget i det sydvestlige Barentshav, cirka 70 sømil syd for Bjørneøen, mellem Svalbard og det norske fastland. Her ligger den undersøiske åbning på hele 400 meters dybde i et krater, som er 300 meter bredt og 25 meter dybt.
Årsagen til selve krateret skal ifølge forskerne formentlig findes i massive udslip af metangas, som har ligget indespærret i den frosne jord under den seneste istid for 18.000 år siden.
Undervandsvulkanen, som har fået navnet Borealis Mud Volcano, er cirka 7 meter i diameter og 2,5 meter høj, og frigiver kontinuerligt væske, som er rig på den potente drivhusgas metan.
Derfor håber geologerne også, at udslippet kan give dem bedre indsigt i, hvilken indvirkning gasserne kan have på de omkringliggende økosystemer.
Spytter mudder ud fra Jordens indre
Den eneste anden kendte muddervulkan i de norske oceaner er Håkon Mosby-vulkanen, som blev opdaget helt tilbage i 1995 og ligger på hele 1250 meters havdybde syd for Svalbard.
Begge undervandsvulkaner kan blive vigtige redskaber i vores forsåelse af klodens indre, da de spytter en cocktail af gas, vand og partikler ud, som kan komme fra en dybde under Jordens overflade på mellem et par hundrede meter op til flere kilometer.
Den røde prik viser, hvor muddervulkanen blev opdaget - syd for Bjørneøen.
Derfor håber forskerne også, at de ved at nærstudere sammensætningen af undervandspløren kan få et "direkte vindue" ind i de gådefulde lag og deres udvikling gennem tiden.
Samtidig er selve krateret også hjem for et unikt og uforstyrret økosystem af blandt andet svampe, søanemoner, havedderkopper og en lang række forskellige bakterier.
"At udforske havbunden og opdage nye metan-indsivninger er som at finde skjulte skatte. Den er fuld af overraskelser. Vi har fundet tusindvis af sådanne indsivninger," lyder det fra professor Stefan Buenz, som var leder af ekspeditionen i en pressemeddelelse.
"Ikke desto mindre får vi, hver gang vi går ned på havbunden, følelsen af, at vi lige er begyndt at forstå den store og utrolige mangfoldighed af de her systemer," siger professoren.