I begyndelsen af maj måned kunne flere medier beskrive, hvordan en gruppe på tre spækhuggere angreb og til sidst sænkede en båd i Gibraltarstrædet ud for den spanske kyst midt om natten.
Besætningen ombord fortalte bagefter, hvordan to mindre spækhuggere rystede roret bagfra, mens én større spækhugger ramlede mod siden af skibet med fuld kraft.
Og episoden er kun én af mange.
Siden maj 2020 er der, ifølge Atlantic Orca Working Group, blevet registreret op mod 505 tilfælde med usædvanlig kontakt mellem spækhuggere og både i området, hvoraf kontakten i ét ud af fem tilfælde forhindrede fartøjerne i at sejle videre, og tre af bådene decideret sank.
Nu fortæller blandt andet videnskabsmediet LiveScience om en ny episode, hvor en gruppe spækhuggere angiveligt er gået direkte imod deres sædvanlige mønster.
I langt de fleste tilfælde mister dræberhvalerne nemlig interessen for bådene og svømmer væk, så snart de har ødelagt roret. Men under et nyere angreb, hvor en gruppe spækhuggere ødelagde roret på endnu en sejlbåd, fortsatte hvalerne deres jagt på båden, indtil den var i havn takket være hjælp fra en slæbebåd.
Den usædvanlige episode er et ud af 18 spækhugger-angreb på både ud for Spaniens sydkyst bare i maj måned i år, men det første tilfælde, hvor tandhvalerne fortsatte deres jagt efter skibet var ødelagt.
Prøvede at jage dem væk
I en førstehåndsberetning på sin blog og i et interview med Daily Mail beskriver den engelske sejler April Boyes, som var ombord på båden, hvordan hun og besætningsmedlemmer opdagede spækhuggerne omkring klokken 21.30 om aftenen den 24. maj.
Herefter slukkede de motoren og begyndte at smide reb og sand overbord i et forsøg på at aflede havdyrenes opmærksomhed.
Spækhuggerens ikoniske sorte og hvide farver fungerer som camouflage, der gør det svært for byttedyr at registrere fjenden, inden det er for sent.
Fakta om spækhuggeren
- Latinsk navn: Orcinus orca.
- Størrelse: Alt efter køn bliver spækhuggeren generelt 6-8 meter lang og vejer 3,5-6 tons. Den største spækhugger nogensinde målte dog knap 10 meter og vejede hele 10 tons.
- Levetid: I naturen kan hanner blive op til 60 år, mens hunner kan blive helt op til 90 år. Spækhuggere i fangenskab bliver ikke nær så gamle.
- Topfart: Spækhuggeren kan svømme med op til 56 km/t.
- Levesteder: Det meste af verden – både kystnære områder og på dybt hav.
- Kendetegn: Sort og hvid med en karakteristisk grå plet bag ved rygfinnen. Spækhuggerens farver fungerer som camouflage. Dens overvejende sorte ryg gør det fx svært for byttedyr at se den, hvis de befinder sig i havoverfladen og ser ned i det mørke dyb. Den overvejende hvide mave har samme effekt, hvis byttedyr på havbunden ser op mod den lyse havoverflade. Spækhuggeren har den største rygfinne blandt alle havdyr. Hos hannerne kan den måle op til 180 cm. Finnen er nogle gange bøjet, og en teori lyder, at det skyldes nedbrydning af kollagen pga. eksponering for varm luft. Den bøjede finne ses tit blandt spækhuggere i fangenskab, og disse spækhuggere er ofte eksponeret for varm luft pga. de shows og stunts, de laver oppe på land.
Alligevel tog det, ifølge hende, ikke lang tid, før spækhugger-gruppen begyndte at slå imod bådens ror.
"Efter en time, hvor spækhuggerne blev ved med at slå imod roret var det helt ødelagt. Herefter begyndte der at flyde vand ind i båden," skriver hun blandt andet.
Derfor udsendte besætningen også et nødråb, som resulterede i, at de blev trukket ind til havnen i Barbate in Cádiz, hvor spækhuggerne altså blev ved med at følge efter båden.
Flere teorier
I en undersøgelse udgivet i tidsskriftet Marine Mammal Science i 2022 forsøgte forskere at kategorisere nogle af de mange nye usædvanlige kontakter mellem spækhuggere og skibe.
En af opdagelserne var, at størstedelen af angrebene var på sejlbåde eller katamaraner, og at den gennemsnitlige længde på fartøjerne var 12 meter. Til sammenligning kan en fuldvoksen spækhugger blive op mod 9,5 meter lang.
Sådan jager spækhuggeren
Forvandler fiskestime til tag selv-bord
Ved at blæse bobler og plaske med halerne i retning af fiskestimer tvinger spækhuggerne fiskene til at samle sig i en kuglehob. Når fiskene er malet op i et hjørne, plukker spækhuggerne fiskene ud af hoben.
Knuser sælers redningsplanke
Når spækhuggeren får øje på en sæl på en isflage, går den til angreb på byttedyrets redningsplanke. Rovdyret knuser isflagen ved hjælp af sin snude, så sælen til sidst falder i vandet.
Kaster sig selv ind på land
Selv ikke på land kan sæler og søløver vide sig sikre for spækhuggeren. Dræberhvalen er kendt for at lade sig strande på land for at sætte tænderne i søløver og sæler, som hviler sig ved kysten.
Forskerne ved endnu ikke med sikkerhed, hvorfor den usædvanlige opførsel er begyndt at sprede sig blandt tandhvalerne.
Men én teori er, at der er opstået en ny "dille" blandt spækhuggerne - hvilket netop er udbredt blandt undergrupper af delfinfamilien.
En anden teori er, at angrebene kan være resultatet af en traumatisk oplevelse mellem én spækhugger og en båd, og at resten af gruppen nu imiterer opførslen fra en af deres artsfæller i området.
Ingen mennesker er tilskadekommet under de usædvanlige møder.