Storstilet undersøgelse: Virksomheder køber værdiløs klimakompensation
En undersøgelse har vist, at virksomheders forsøg på at blive CO2-neutrale via klimakreditter ofte er uden effekt. Førende udbyder af klimakreditter afviser anklagerne.
Undersøgelsen peger på, at mindst 90 procent af Verras klimakreditter, der dækker projekter i regnskoven, ikke formår at reducere skovrydning og være til gavn for klimaet.
Disney, Shell og Gucci er bare nogle af de store multinationale virksomheder, der køber sig til grønt aflad via CO2-kompensationer, der er verificeret af den amerikanske virksomhed Verra.
Med andre ord “opvejer” virksomhederne for den CO2, de udleder, ved at støtte diverse klimaprojekter rundt omkring på kloden, så deres samlede udledning så at sige reduceres eller går i nul.
En international gruppe af undersøgende journalister og forskere har nu set nærmere på de klimaprojekter, der er blevet godkendt og valideret af Verra, der er førende på markedet for CO2-kompensationer.
Klimaprojekter, der med Verras stempel, bliver registreret på en liste over projekter, som virksomheder kan købe sig ind i ved at opkøbe såkaldte klima-kreditter for at kompensere for deres egen CO2-udledning.
Men nu viser en undersøgelse, at en overvejende del af Verras klima-kreditter reelt ingen effekt har.
Undersøgelsen peger på, at mindst 90 procent af Verras klimakreditter, der dækker projekter i regnskoven, ikke formår at reducere skovrydning og være til gavn for klimaet.
Undersøgelsen har været undervejs i ni måneder og er blevet tilvejebragt af journalister fra den britiske avis The Guardian, det tyske ugeblad Die Zeit og SourceMaterial, en nonprofitorganisation for undersøgende journalistik.
Den er også baseret på snesevis af interviews og rapporter fra videnskabsfolk, industriinsidere og oprindelige lokalsamfund.
Verra afviser overfor The Guardian på det kraftigste, at en stor del af virksomhedens klima-kreditter er uden effekt.
Standser ikke skovrydning
I undersøgelsen har gruppen af journalister set nærmere på klimakreditterne ved at gennemgå en række videnskabelige undersøgelser, der har brugt satellitbilleder til at efterprøve resultaterne af en række projekter.
Projekterne er såkaldte Redd+-projekter, som skal beskytte et allerede eksisterende skovområde mod fældning og skovbrande. Redd+-Projekterne genererer på den måde klimakreditter, hvis skoven består.
Det er med andre ord, den mængde CO2, som bliver sparet ved, at træerne ikke bliver fældet, som omregnes til klimakreditter, og som firmaer kan købe og bruge til at kompensere for deres egen CO2-udledning.
Men størstedelen af Redd+-projekterne lever ikke op til løfterne om at standse skovrydning i nogen betydelig grad.
Sådan lyder konklusionen fra de to hold forskere; et internationalt team og et team fra Cambridge Universitet i Storbritannien, der har set nærmere på dataene.
Ikke nok informationer
Forskerne analyserede omkring to tredjedele af 87 aktive Verra-godkendte regnskovsprojekter. Den resterende del var der ikke nok informationer om, til at forskerne kunne vurdere dem.
De internationale forskere fandt frem til, at kun 8 ud af 29 Verra-godkendte projekter beviseligt reducerede skovrydningen.
Journalisterne analyserede videre på projekterne og fandt frem til, at cirka 94 procent af de kreditter, som projekterne har produceret, ikke burde være blevet godkendt.
Falsk varebetegnelse
Separat viste en undersøgelse af 40 Verra-projekter foretaget af forskerne fra Cambridge, at flere projekter havde standset en vis skovrydning, men kun i ekstremt små områder.
Også de data analyserede journalisterne videre på og fandt frem til, at Verra i 32 projekter angiveligt har opstillet basisscenarier for skovtab, der er overvurderet med omkring 400 procent.
To videnskabelige undersøgelser af effekten ved klimakreditterne er allerede blevet udgivet i PNAS og Conservation Biology. En tredje undersøgelse er udgivet som såkaldt preprint og er altså ikke peer reviewed endnu.
Derfor er det falsk varebetegnelse, når Verra har verificeret de givne projekter - og omregnet deres påståede skovbeskyttelse til sparede CO2-emissioner, der sidenhen kan opkøbes af en virksomhed og bruges, så virksomheden kan nå sine egne mål om CO2-reduktioner. Sådan lyder konklusionen fra journalisterne.
Verra har overfor The Guardian afvist alle anklager.
Ifølge Verra kan forskernes metoder ikke indfange effekten af de godkendte klimakreditter.
Det skyldes ifølge virksomheden blandt andet, at dens projekter står over for unikke lokale trusler, som en standardiseret tilgang ikke kan måle