Lydlig kommunikation har spillet en fundamental rolle i mange dyrearters udvikling ved alt fra parrings- og advarselskald til social læring.
Det har dog været udfordrende for forskere at spore den evolutionære udvikling af det organ, som for mange arter opfanger lydene: Øregangen. Særligt hos insekter. Det skyldes manglen på velbevarede insektfossiler.
Et hold palæontologer fra Nanjing Institute of Geology and Paleontology i Kina har nu undersøgt øregangene i 160 millioner år gamle løvgræshoppe-fossiler.
Deres resultater er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.
Dette fossil af en hanløvgræshoppe fra Kina er en af 24 velbevarede eksemplarer, der afslører de tidligste kendte insektører, der stammer fra omkring 160 millioner år siden.
Tidligste insektører
Forskerne har undersøgt 24 løvgræshoppe-fossiler fra en udgravning i Kina, der kan dateres tilbage til Juratiden for 160 millioner år siden, mens dinosaurer vandrede på Jorden.
Fossilerne var så velbevarede, at det var muligt at undersøge deres øregange. Det gør dem til de tidligste insektører, vi kender til.
De tidligere rekordholdere er 50 millioner år gamle græshopper og løvgræshopper fundet i Colorado.
Nærmere analyser af de ældgamle løvgræshoppers lydsensorer i øregangene viste, at de er identiske med dem, nutidens løvgræshopper har, som er placeret på de første par bens skinneben.
Umiddelbart mener forskerne, at insekterne har kunnet opfange de første kortrækkende, højfrekvente kald af enhver art, hvilket har hjulpet dem med at skjule sig for insektædende rovdyr.
På de to øverste billeder ses forstenede vinger (markeret med "sf") fra en hanløvgræshoppe. Ved at gnide forvingerne mod hinanden har hannerne skabt lyde på helt op til 16 kilohertz. Nederst ses en af de løvgræshoppefossiler fra Kina, som indeholdt velbevarede øregange (markeret med "te"). Disse sidder på de første par bens skinneben lige under knæet.
Længere tilbage i tiden
Insekter har været blandt de første typer landdyr, der sendte lydbølger gennem luften over længere afstande for at kommunikere med hinanden.
Og hvor nogle insekter har brugt antenner til at opfange disse vibrationer i luften, så udviklede løvgræshopper samme type ører som pattedyr, hvor en trommehinde har hjulpet med at opfange vibrationer.
Forskerne undersøgte yderligere lydproducerende vinger hos 87 forstenede løvgræshoppehanner fundet i Kina, Sydafrika og Kirgisistan, som stammer fra mellem 157 millioner til 242 millioner år siden.
Denne nye majflueart har fået navnet Calliarcys antiquus og kan dateres godt 35 millioner år tilbage i tiden.
Læs også:
Her viser analyser, at disse hanner har genereret en højfrekvent lyd ved at gnide vingerne mod hinanden på helt op til 16 kilohertz – også kaldet stridulation.
Dette må have krævet øregange at opfatte, så forskerne håber at finde fossiler med velbevarede øregange, der går længere tilbage i tiden.