I dag er strækningen mellem Danmark og England dækket af et 575.000 kvadratkilometer stort hav kendt som Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været.
For titusinder af år siden var en stor del af de salte bølger i stedet et frodigt landområde fyldt med bakker, skove og enorme sletter, hvor alt fra kronhjorte til urokser blev jagtet af datidens jæger-samler-samfund.
Det enorme område gjorde England landfast med resten af Europa og er i dag kendt under navnet Doggerland.
For omkring 9000 år siden begyndte de stigende vandmasser langsomt at æde sig ind på den faste grund mellem Europa og England, og for omkring 8000 år siden kollapsede en del af Norges kontinentalsokkel og skabte en flodbølge, der gav dødsstødet til det sidste lille stykke land.
Nu vil arkæologer fra University of Bradford lede efter jæger-kulturernes spor på bunden af Nordsøen ved hjælp af en teknik, der udnytter magnetfelterne og dermed ikke er invasiv i forhold til udgravninger i selve havbunden.
Til opgaven vil de bruge et såkaldt magnometer, som er et instrument, der ligner en torpedo og er fastgjort til et havfartøj. På den måde kan forskerne overvåge og analysere de magnetiske felter på havbunden, og håbet er, analyserne kan afsløre nye spor.
"Små ændringer i magnetfeltet kan indikere ændringer i landskabet," forklarer Ben Urmston, som er en af forskerne i en pressemeddelelse fra Universitetet.
Isafsmeltning skabte Europas tabte paradis
Da isen begyndte at smelte i Nordeuropa i slutningen af den sidste istid for 18.000 år siden, blev Doggerland forvandlet fra en frossen slette til en frodig tundra. Men den smeltende is fik også havet til at stige, så Doggerland over tid blev mindre og mindre.
Det nordlige Doggerland er en gåde
I årtier har forskerne ment, at Doggerland strakte sig helt op til Shetlandsøerne. I dag vurderer bl.a. arkæologen Vincent Gaffney, at den nordlige del af området muligvis var dækket af vand.
Themsen og Rhinen flød sammen
Doggerland havde mange floder. Nutidens Themsen og Rhinen mødtes dengang med bl.a. Meuse-floden og løb ud i en nu forsvundet kæmpeflod i det, der blev til Den Engelske Kanal.
Gigantisk sø var et paradis for dyrelivet
En op imod 170 km lang sø lå ud for Englands nuværende østkyst. Den enorme sø kaldes Outer Silver Pit og tiltrak sandsynligvis masser af dyr.
Doggerland blev paradis for jægere
For ca. 12.000 år siden vandrede jæger-samlere ind i Doggerland, samtidig med at havene steg. Jægerne holdt sandsynligvis til nær floder og søer, hvor de jagede fugle, fisk og råvildt.
Norsk stenskred udløste katastrofe
For ca. 8.150 år siden kollapsede en del af Norges kontinentsokkel. Det skabte en flodbølge, der skyllede ind over resterne af Doggerland, der på det tidspunkt var svundet ind til en lille ø.
"Da området, vi undersøger, plejede at ligge over havets overflade, er der en lille chance for, at analysen endda kan afsløre beviser for jæger-samler-aktivitet. Det ville være fedt," siger han.
Skal afsløre, hvordan de levede
Arkæologerne forklarer, at de blandt andet håber på at finde gamle møddinger eller affaldspladser, som fx består af dyreknogler, bløddyrsskaller og andet biologisk materiale, der kan fortælle os noget om, hvordan beboerne i det forsvunde område levede.
Tidligere undersøgelser af havområdet ud for England har allerede afsløret flere arkæologiske opdagelser, som fx knogler fra uldhårede mammutter, kronhjortegevirer, jagtvåben, stenredskaber og endda kraniet fra en neandertaler.
Men de fleste af fundene er blevet opdaget ved lidt af et tilfælde og aldrig på deres oprindelige placering, og derfor er vores viden om landstykkets beboere og deres levevis også stadig ekstremt begrænset.
Samtidig pointerer forskerne, at planerne om at placere vindmølleparker i Nordsøen inden for en overskuelig fremtid, betyder, at arkæologerne har fået ekstra travlt med at sammenstykke sporene fra de små stenaldersamfund.