Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Ugens 5 bedste historier fra videnskaben

En spionhval fra Rusland, aber med menneskegener og den første europæiske rumhavn. Vi har samlet nogle af de bedste videnskabshistorier fra ugen, der gik.

Jim Grossmann & Kim Shiflett & NASA

Hvidhval er russisk våben

Fiskere ud for øen Ingøy i det nordlige Norge lod net og liner ligge, da de i sidste uge fik et overraskende besøg af en seletøjklædt hvidhval.

Den tamme hval opsøgte flere fiskekuttere og forsøgte at få sit seletøj af ved at gnubbe sig mod bådene.

En lille detalje i seletøjet har fået forskere til at spekulere i, om hvalen er ejet af det russiske militær. Og om den er dresseret til at opspore miner, ammunition, torpedoer eller andre våben på havbunden.

SE SPORET, DER PEGER MOD RUSLAND

© Jørgen Ree Wiig/Fiskeridirektoratets Sjøtjeneste

Europa får sin egen rumhavn

Antallet af opsendelser skyder i vejret, og rumraketter må stå i kø på affyringsramperne.

En ny generation af rumhavne er nu på vej. De skal opløse trafikpropperne, sende enorme raketter mod andre planeter og tilbyde turister en billig billet til rummet.

En af de nye rumhavne skal placeres i Europa – og dermed får vores verdensdel sin første rumhavn.

SE HVOR RUMHAVNEN SKAL LIGGE

© Jim Grossmann & Kim Shiflett & NASA

Aber får menneskegener

Vores hjerner tog for mange millioner år siden et stort spring, der betyder, at vi i dag har større hjerner og bedre kognitive evner end vores nærmeste slægtninge, som fx gorillaer og chimpanser.

Det skel har kinesiske forskere nu forsøgt at udligne ved at skabe makak-aber med ekstra kopier af menneskegenet MCPH1.

Men forsøget deler vandene. Visse forskere mener, det ikke er etisk forsvarligt.

HVAD SYNES DU? STEM HER

© Shutterstock

Forskere omskriver livets historie

Fotosyntese, cellekerner, ben og rygsøjler – livet har taget mange utrolige skridt.

Men nye fund rykker nu rundt på, hvor og hvornår livets største milepæle fandt sted. Bl.a. ved vi nu, at sex som forplantning først opstod for ca. 1,2 milliarder år siden.

FØLG FORSKERNES JAGT PÅ LIVETS HISTORIE

© Nobumichi Tamura

Se støvskyer og gaståger

Spiralarmede galakser, gigantiske støvskyer og voldsomme eksplosioner.

I 1700-tallet observerede den franske astronom Charles Messier en række fænomener, han ikke kunne forklare. Dem samlede han i et katalog – det såkaldte Messier-katalog.

Hubble-teleskopet har fotograferet en række af objekterne, og det viser sig, at Messier var faldet over nogle af Universets mest fotogene fænomener.

DYK NED I BILLEDERNE HER

Læs også:

Biler

Videnskabens dom: Hvor klimavenlig er elbilen?

12 minutter
Solen

Hvad sker der hvis Solen slukker?

3 minutter
Lynnedslag bil
Lyn

Er det sikkert at opholde sig i en bil, når det lyner?

2 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul