LEVESTEDER
Arter rykker mod polerne
Meget af dyrelivet bevæger sig længere væk fra ækvator, i takt med at temperaturerne stiger. Men udvandringen kan have store konsekvenser for nogle arters overlevelse.
Kloden bliver varmere, og de ændrede temperaturer betyder, at flere dyr pludselig befinder sig i et klima, hvor de har svært ved at overleve.
Men mange arter formår at rykke med, så de fortsat befinder sig i et område med deres foretrukne varmegrad. Britiske og taiwanske forskere har observeret flere end 2000 arters bevægelser siden 1970 ved at registrere, hvor de lever i dag, og sammenligne med tidligere.
1690 m. rykker alle dyr i gennemsnit væk fra ækvator om året
De mange data viser, at dyr og planter i gennemsnit bevæger sig 1690 meter længere væk fra ækvator om året. Med den hastighed kan dyr, der i dag har deres nordligste udbredelse på samme breddegrad som København, om lidt over 100 år findes omkring Göteborg.
Forskerne forventer dog, at hastigheden, dyrene flytter sig med, stiger, når den globale opvarmning forventeligt tager til i styrke igennem det 21. århundrede.
Nogle dyr er da også allerede nået temmelig meget længere end gennemsnittet.
Den vilde amerikanske kalkun har således flyttet sin residens 650 kilometer mod nord, mens hummeren langs Atlanterhavskysten er flyttet 500 kilometer tættere på Nordpolen.
Men den massive udvandring væk fra ækvator er ikke uden konsekvenser.
Når arterne flytter til nye områder, kan det lede til nye fødekæder, tab af arter og ændrede bestøvningsprocesser.
Samtidig frygter forskere, at nye rovdyr rykker ind i områder, hvor byttedyr bliver lette ofre og forsvinder.
ADFÆRD
Mennesket jager dyrene ind i mørket
For at begrænse kontakten med mennesker til et minimum er klodens pattedyr begyndt at lægge deres aktive timer, når mørket er faldet på – også selvom det gør dem til lette ofre for sultne rovdyr på jagt.
Klodens pattedyr er i stigende grad aktive om natten og gemmer sig til gengæld mere væk om dagen.
Det viser en stor undersøgelse fra 2018, hvor forskere fra USA overvågede døgnrytmen hos 141 dyreflokke af 62 forskellige arter fra alle kontinenter bortset fra Antarktis.
Forskerne observerede, at tiden, hvor dyrene var aktive om natten, i gennemsnit steg med 36 procent i områder, hvor de hyppigt ville komme i kontakt med mennesker i dagtimerne.
Flokke gemmer sig i natten
Vildsvin invaderer storbyens skraldespande, og antiloper narrer jægere. En ny undersøgelse viser, at mange dyreflokke er blevet mere aktive om natten.
Prærieulven flygter fra vandrere
Prærieulven deler normalt sin vågne tid ligeligt mellem nat og dag, men langs vandrestier i Santa Cruz-bjergene er ulvene begyndt at lægge hele 70 % af deres aktivitet om natten.
Sabelantiloper snyder jægerne
Normalt er sabelantiloper kun aktive i døgnets lyse timer, men i Hwange Nationalpark i Zimbabwe lægger de nu halvdelen af deres aktive tid om natten for at undgå jægere.
Vildsvin invaderer Barcelonas nat
En bestand af vildsvin fra skovene omkring Barcelona er begyndt at søge mod storbyen om natten, hvor de er i sikkerhed for jægere og samtidig kan lede efter mad i menneskers affald.
De enkelte arter gør det af forskellige årsager, fx for at få adgang til føde eller undgå jægere. Men generelt er det for at begrænse kontakten med mennesker til et minimum.
Forskerne understreger, at ændringer i døgnrytmen er en kendt tilpasning, som byttedyr i millioner af år har brugt til at undgå de rovdyr, der jager dem.
Dyrenes evne til at ændre de tidspunkter, de er aktive på, er en fordel for samlivet mellem dyr og mennesker, men også et skift væk fra den naturlige tilstand.
Derfor forventer forskerne også, at det får konsekvenser i dyreflokkene, fx i forhold til hvad de spiser, og hvordan de opfører sig.
Nataktiviteten bringer også dyrene i kontakt med nye rovdyr, de skal lære at håndtere.
KROP
Efter en såkaldt el niño i 1998 skrumpede havleguanernes skelet, fordi det blev sværere at finde mad.
Dyrene krymper af global opvarmning
En stor krop har brug for større mængder ilt og føde, og det er en ulempe i varmen. Derfor reagerer flere dyr ved at blive mindre.
På Galápagos har tyske forskere målt størrelsen på havleguaner i mere end 25 år.
I 1998 opdagede forskerne, at leguanerne både havde tabt sig og var blevet kortere.
De skrumpede ganske enkelt deres skelet.
Årsagen viste sig at være et naturligt klimaudsving, hvor vandet blev varmere, og leguanerne fik svært ved at finde mad.
I dag ved forskerne, at mange dyr reagerer på varme ved at blive mindre.
Den kattestore hest Sifrhippus krympede hele 30 pct. i varmen.
Forhistorisk hest skrumpede 30 procent
For at få den bedste idé om, hvad der sker med dyrelivet, når Jorden om 100 år er op til fem grader varmere end i dag, vender forskerne blikket cirka 56 millioner år tilbage i tiden.
Her blev kloden på 10.000 år op mod otte grader varmere, og temperaturen faldt først til det oprindelige niveau efter cirka 175.000 år. Reaktionen blandt mange arter var en reduktion i størrelsen.
Særligt datidens kattestore hest, Sifrhippus, krympede markant.
Ved hjælp af fossile tænder opdagede forskerne, at det senere ridedyr først blev 30 % mindre i varmen, for derefter at vokse sig næsten dobbelt så stort, da det blev koldt igen.
Fisk stortrives i giftig cocktail
Takket være lynhurtig evolution har tomtorsken tilpasset sig miljøgiften PCB.
I årene mellem 1947 og 1976 blev hele 600.000 kilo af den krasse miljøgift PCB udledt i Hudsonfloden nær New York.
Forureningen fik hele økosystemet i floden til at kollapse, så mange arter af fisk og svømme-fugle helt forsvandt.
Hos fiskearten tomtorsk fører PCB normalt til yngel med misdannede hjerter, men de op til 35 centimeter lange torskefisk tilpassede sig lynhurtigt deres nye omgivelser og blev hele 100 gange mindre følsomme over for miljø-giften.
Forskerne har tidligere set tilsvarende ekstrem og lynhurtig evolutionær tilpasningsevne, men tomtorsken er det første hvirveldyr, der udviser den imponerende evne.
Ændret protein afviser miljøgift
PCB binder sig til protein
Proteinet AHR2 binder sig kraftigt til PCB og bringer giften ind i cellekernerne hos almindelige tomtorsk.
Her kan den føre til misdannelser hos afkommet.
Protein ændrer form
AHR2-proteinet hos den genmodificerede torsk mangler to af de 1104 aminosyrer, der udgør de tilsvarende proteiner hos deres artsfæller.
Dermed kobler proteinet sig ikke i samme grad til PCB-molekylet.
PCB udretter mindre skade
Takket være det ændrede protein trænger langt færre af de giftige PCB-molekyler ind i cellekernen.
Det betyder, at tomtorsken bliver hele 100 gange mindre følsom over for miljøgiften.
