"Tænk på det som en Pandoras æske af helium- og brint-producerende energi."
Uranet har gennem flere milliarder af år fået lov til at henfalde i disse underjordiske dybder i Jorden.
Derved er der blevet skabt den højeste koncentration nogensinde af såkaldte radiogene produkter i flydende form. Det betyder, at grundvandet indeholder stoffer, der er opstået som følge af radioaktivitet.
"I disse dybe omgivelser holdes vandet i revner i klippen, og over tid interagerer de, hvilket resulterer i uran, som derefter henfalder over millioner og endda milliarder af år og skaber ædelgasser," skriver Warr i et blogindlæg.
Da disse ædelgasser ophobes i vandet, kan forskerne måle forskellige koncentrationer af stof, og de kan afgøre hvor længe, stofferne har været til stede i klipperne.
I dette tilfælde er det helium og brint, som forskerne fandt. De kan tjene som mulige energikilder i fremtiden. Derudover fandt forskerne radiogent neon, argon, xenon og en hidtil uset type krypton-isotop.
Nye energikilder
Det interessante ved brint er, at det tjener som energikilde for mikroorganismer i undergrunden, hvor sollys ikke kan skabe fotosyntese. Samtidig kan brint i dag bruges i moderne teknologi som brint-biler.
Dernæst har forskerne også en stor interesse i vandets helium-lagringer, da de globale heliumreserver er ved at løbe tør. Naturlige undergrundslagre kan tjene som en overgang til bæredygtige ressourcer.
Generelt kan opdagelsen af stofferne i det milliarder år gamle grundvand fortælle forskerne noget om, hvordan liv uden mulighed for fotosyntese kan overleve på andre planeter.
"Så længe der er vand og sten, vil du se produktion af helium og brint - og det betyder ikke nødvendigvis, at dette kun kan foregå på Jorden," skriver Warr yderligere.
"Hvis der er vand i undergrunden på Mars eller enhver anden stenet planet, kan helium og brint også blive genereret der, hvilket fører til endnu en energikilde."
Det kan vise, hvordan radiogen-drevet energi kan skabes på andre planeter og måner i vores solsystem, som kan bruges ved fremtidige rummissioner til planeten Mars og månerne Titan, Enceladus og Europa.