Bakterier skal grave efter guld
Bakterien C. metallidurans samler guld i små klumper og pumper dem ud på sin overflade. Evnen kan måske udnyttes til minedrift.
I dag bruger guldgravere kviksølv til at binde guld og trække det ud fra svært tilgængelige steder. Men metallet er giftigt, og derfor er forskere på jagt efter en ny metode til at udvinde det svært tilgængelige guld. Og nu har de muligvis fundet en løsning.
Bakterien C. metallidurans har fundet sin egen måde at håndtere tungmetaller på, og det gør den i stand til at leve steder, som andre organismer holder sig væk fra.
Bakterie har ingen konkurrenter
Uden konkurrence fra andre mikrober trives den i jordlag, som er rige på tungmetaller. I modsætning til andre bakterier har C. metallidurans en evne til at skille sig af med metallerne, så de ikke ophober sig i organismen.
Et internationalt forskerhold fra Tyskland og Australien har nu fundet ud af, hvordan den bærer sig ad. Det sker i et kompliceret samspil mellem bakteriens særlige enzymer og metallerne kobber og guld.
Enzym pumper guld ud
Ligesom andre dyr har bakterien brug for kobber for at overleve, men i store mængder er metallet giftigt. Når en vis mængde kobber er trængt ind i bakterien, vil den derfor pumpe det ud igen vha. et særligt enzym. Men hvis der også er guldatomer til stede, reagerer bakterierne anderledes.
Guld- og kobberkombinationen er giftigere, end metallerne er hver for sig, så et andet enzym tager over. Dette enzym ændrer den form, metallerne optræder i, så de bliver mindre giftige og forhindres i at trænge dybt ind i bakterien.
I stedet pumpes kobberet straks ud og trækker guldet med sig. Processen samler guldet i små, udvindingsklare klumper på bakteriens overflade.