Analyser af diamanter viser for første gang, hvor dybt livet sætter sit spor i vores klode.
Alt liv på Jorden indgår i det såkaldte kulstofkredsløb. Planter og dyr bygges op af kulstof, dør og nedbrydes igen til kulstof, som aflejres i jorden og på havbunden.
Kulstoffet trækkes med ned i Jordens indre, når de tektoniske plader skubbes ind under hinanden, og vender igen tilbage til overfladen gennem vulkanudbrud.
De dybeste diamanter er sjældnest
Men hvor dybt kulstoffet bliver trukket ned, har hidtil været uvist. Svaret fandt forskere fra University of Alberta i Canada ved at analysere forskellige varianter af kulstof, ilt og kvælstof i diamanter.
Diamanter fra Jordens nedre kappe (orange) er dannet af kulstof, som ikke har indgået i det kulstofkredsløb, Jordens liv er en del af.
De fleste diamanter dannes i Jordens øvre kappe ned til 250 kilometer. Væsentlig sjældnere er diamanter fra dybere lag, og de sjældneste og kostbareste er de såkaldte superdybe diamanter, hvoraf nogle er dannet i den nedre kappe i over 660 kilometers dybde.
Analyserne viste, at grundstofferne i diamanter fra sidstnævnte dybde ikke har været i berøring med Jordens overflade. Det betyder, at det kulstofkredsløb, alt liv indgår i, højst rækker 660 kilometer ned.
En af verdens berømteste diamanter, Hope Diamond, er en såkaldt superdyb diamant, som er dannet i Jordens nedre kappe. Den er uvurderlig, men er angiveligt forsikret for 250 millioner dollars.
Opdagelsen giver geologerne ny viden om, hvor meget kulstof der kan deponeres i Jordens indre, og en bedre forståelse af kredsløbets indflydelse på klimasvingninger.
