Claus Lunau
Kirona kort flytning 3D

En hel svensk by flyttes tre kilometer væk

Som umættelige tunger slikker dybe revner i undergrunden sig nærmere Kiruna. Minedrift er ved at sende den nordsvenske by lige lukt i afgrunden, så nu rykker byen tre kilometer østpå i et gigantisk flytteprojekt, der varer årtier.

At pakke bøger, tøj, møbler og køkkengrej sammen og flytte i nyt hus kan være lidt af en mundfuld for de fleste af os.

Men ordet “flytterod” får ny mening, når man ser på de udfordringer, den nordsvenske by Kiruna og dens 18.000 indbyggere står over for.

Byen skal flytte tre km østpå i en gigantisk manøvre, der kommer til at vare flere årtier. Snart løfter kraner hele bygninger op fra deres fundamenter og flytter dem få km væk.

En helt ny bymidte bygges op fra grunden, og moderne huse med solceller og ultralave varmeregninger skal gøre den nye by til et klimavenligt forbillede for byer i hele verden.

Huse vil styrte sammen

Selvom flytteplanerne kan virke drastiske, giver de mening, når blikket rettes mod byens nabo – verdens største underjordiske jernmalmmine. Minen er grunden til, at Kiruna overhovedet findes.

Men den omfattende udgravning af tunneler dybt under overfladen er også skyld i, at jordlagene vest for byen styrter sammen i meterbrede sprækker.

Gamle Kiruna forsvinder

Kort Kiruna 2033
© White & Ghilardi+Hellsten

2033:

En stor del af Kiruna er allerede opslugt og omdannet til naturreservat.

Kort kiruna 2100
© White & Ghilardi+Hellsten

2100:

Sprækkerne når deres største udbredelse. Store dele af nutidens Kiruna er væk.

Minen er en milliardforretning for det statsejede mineselskab LKAB og giver mad på bordet til mange af de mennesker, der bor og arbejder i Kiruna. Derfor fortsætter de underjordiske aktiviteter stadigt dybere, og selskabet forventer at kunne hente malm op fra undergrunden frem til 2033 eller længere.

Geologiske prognoser viser, at sprækkerne i jorden langsomt, men sikkert vil rykke nærmere byens nuværende centrum.

Hvis ikke byen flytter sig, vil infrastrukturen i jorden som fx vandrør og kloakering blive det første offer. Siden vil husene i området bogstaveligt talt styrte sammen.

Sprækker i Kironas undergrund

Sprækkerne fra minedriften i undergrunden nærmer sig Kirunas centrum. Derfor flyttes hele byen tre km mod øst.

© Scanpix

Minedriften slår sprækker i jorden

Derfor har ingeniører, arkitekter og byplanlæggere brugt tusindvis af timer på en redningsplan, der i løbet af de kommende to-tre årtier skal munde ud i Nya Kiruna – en moderne mønsterby i Lapland cirka 150 km nord for polarcirklen, som fra begyndelsen er indrettet efter borgernes behov og spækket med klimavenlige løsninger.

Kiruna er grundlagt på jern

Historien om Kiruna er historien om jernmalm – en jernholdig bjergart, hvorfra råjern udvindes og sidenhen bruges i produktion af stål og støbejern.

Den første jernmalmmine i området åbnede i 1647, og svenskere begyndte så småt at flytte til det høje nord.

Geologerne vidste, at undergrunden gemte endnu større rigdomme, og i midten af 1880’erne begyndte de første prøveboringer i Kirunavaara – bjerget, som skulle vise sig at gemme den helt store gevinst.

I begyndelsen var området omkring minen præget af slumagtige bebyggelser, hvor arbejderne boede under kummerlige forhold.

Den svenske konge vedtog derfor en byplan for Kiruna i år 1900, som normalt regnes for byens fødeår.

Gigantiske flytninger

Kirke i Hibbing, USA
© MNOpedia

Minedrift sendte kirke på køretur

  • Hvor: Hibbing, USA
  • Hvornår: 1919-21
  • Bedrift: 188 huse flyttede adresse i byen Hibbing i Minnesota. Ganske som i Kiruna var årsagen den nærliggende mine, der havde vokseværk. Alt fra små huse til byens Colonial Hotel blev flyttet med heste, traktorer og dampmaskiner.
Bygning i Shanghai
© Imaginechina

Historisk Vartegn blev flyttet 38 meter

  • Hvor: Shanghai, Kina
  • Hvornår: 2004
  • Bedrift: For at redde den 12.000 tons tunge historiske Zhengguanghe-bygning blev den placeret på 18 donkrafte og skubbet 38 m. Den seksetagers murstensbygning blev tegnet i 1935 af en britisk arkitekt og fundet så bevaringsværdig, at den skulle flyttes til ydergrænsen af sit gamle kvarter. Resten blev jævnet med jorden.

Mineselskabet LKAB’s første administrerende direktør, geologen og kemikeren Johan Olof Hjalmar Lundbohm, anses for at være byens egentlige grundlægger.

Han skabte Kiruna som et forbillede for andre byer. Arbejderboliger med rindende vand og kloakering blev opført, og byens gader blev organiseret sådan, at de brød den kolde vind i stykker på dens vej.

Den globale efterspørgsel på stål medførte stigende malmfeber i Kiruna, og i 1910 var byen vokset til 7500 indbyggere.

Malm strækker sig under byen

Men allerede et halvt århundrede senere viste der sig de første tegn på, at Kiruna gik en urolig fremtid i møde.

I 1970 blev området Ön mellem mineselskabet og jernbanen rømmet for cirka 500 mennesker på grund af sprækker i jordskorpen.

I 2004 fik bystyret i Kiruna besked fra ledelsen i LKAB, og budskabet var klart. Minedriften ville blive et problem for byen inden for en overskuelig fremtid.

Nutidige geologiske undersøgelser tyder på, at den rige åre af jernmalm blev dannet for omkring 1,9 milliarder år siden af vulkansk aktivitet.

Jernmalmen strækker sig skråt ned gennem undergrunden som en gigantisk kile, der er op til to kilometer dyb og 80 meter bred i gennemsnit. Malmlegemet, som kilen kaldes, er vinklet i retning af Kirunas vestegn.

Efterhånden som malmen brydes stadigt dybere ned i undergrunden, vil sammenstyrtningerne og sprækkerne i jordoverfladen bevæge sig tættere og tættere på byen og dens indbyggere.

I flere år så det ud til, at byen var bedst tjent med at flytte fem km i nordvestlig retning til bjerget Luossavaara.

Hele bygninger flyttes

21 bygninger i Kiruna er vigtige for byens historie og identitet og skal derfor flyttes til den nye by. Den første bygning på flytteplanen tilhørte Kirunas grundlægger.

Huse illustration
© lkab & Claus Lunau

1.

Hjalmar Lundbohmsgården gennemfotograferes for at give et 360-graders panoramabillede, som kan bruges til at tjekke detaljer, når bygningen skal sættes sammen igen. Derudover laserskannes træhuset, så ingeniørerne kan skabe en nøjagtig 3D-model af bygningen.

Huse illustration
© lkab & Claus Lunau

2.

Stueetagen skilles fra fundamentet ved at lægge et savsnit hele vejen rundt om huset i kælderniveau.

Huse illustration
© lkab & Claus Lunau

3.

Bygningen kan ikke flyttes i ét stykke og saves derfor op i tre-fire mindre dele.

Huse illustration
© lkab & Claus Lunau

4.

Fundamentet gennemhulles med betonsav afhængigt af murtykkelsen. To lag tværgående stålbjælker føres ind under bygningerne gennem de savede huller. Dermed opnås en stiv og stabil løfteplatform. Områder med skorstene afstives yderligere.

Huse illustration
© lkab & Claus Lunau

5.

Bygningerne hæves fri af fundamentet med kraftige, hydrauliske donkrafte. Herefter kan mobilkraner løfte dem over på en lastbil eller en såkaldt SPMT (self-propelled modular transporter), som transporterer bygningerne til den nye adresse.

Analyser af jordbundsforholdene i 2009 viste dog, at området ikke var stabilt nok til at huse den nye by på grund af tidligere tiders minedrift.

Herefter blev planerne ændret, og byen skal i stedet rykke sig tre km i østlig retning fra den nuværende bymidte, hvor forholdene har vist sig at være mere passende for oprettelsen af Nya Kiruna.

21 huse flyttes på lastbiler

Flytningen af Kiruna kommer til at foregå ved, at ingeniørerne gradvist bygger den nye by op med den ene hånd og destruerer den gamle med den anden. En proces, der fortsætter frem til cirka 2040.

Omkring 3000 boliger og 450.000 m2 med kontorer, butikker, skoler, sygehus og hoteller får ny adresse, ligesom hele byens centrum med 30.000 m2 butikker bliver erstattet med et nyt.

Dog er 21 fredede bygninger i byen for betydningsfulde til at jævnes med jorden. De bliver i stedet sat på lastbiler og kørt til deres nye adresse.

Bygningerne er en vigtig brik i at sikre, at Kirunas historiske identitet ikke bliver slået i stykker under flytningen.

Det gælder blandt andet byens enestående trækirke, der er kåret til Sveriges smukkeste.

Kirke i Kirona
© Bermax

Kirke som byggesæt

Flytningen af Kirunas berømte trækirke ligger måske 20 år ude i fremtiden, og flytteprocessen omkring den er derfor endnu ikke lagt fast. Men kirken bliver sandsynligvis affotograferet grundigt og laserskannet, hvorefter den skilles ad del for del for sidenhen at blive samlet igen på sin nye plads – som et stort sæt legoklodser.

Kirkeflytningen ligger op til 20 år ude i fremtiden, men flere andre bygninger bliver inden længe løftet fri af jorden og flyttet i mindre bidder eller i ét stykke.

Den historisk vigtige træbygning Hjalmar Lundbohmsgården står øverst på flyttelisten, og den deles op i tre-fire mindre sektioner, hvorefter et stabilt bjælkefundament skydes ind under hver sektion.

Herefter kan mobilkraner forsigtigt løfte de dyrebare trækonstruktioner over på lastbiler og køre dem væk.

Byens gamle politimestervilla – et gult træhus – flyttes i ét stykke efter samme metode.

Selvom projektets svimlende omfang kunne sende mange byplanlæggere hjem med stress, har bystyret i Kiruna valgt at se det som en oplagt mulighed for at gøre tingene rigtigt fra begyndelsen.

Flere værktøjer er taget i brug for at sikre, at den gamle bys skavanker ikke arves af Nya Kiruna. Ét af dem er den såkaldte space syntax-analyse.

Kirona kort
© White & Ghilardi+Hellsten

Gadeplanlægning sikrer kunder

Kroppe varmer husene op

I alt er ca. 6000 af byens 18.000 indbyggere tvunget til at flytte, og mineselskabet LKAB betaler dem markedsprisen for deres boliger plus 25 procent.

Derfor har det været vigtigt at gøre visionen om Nya Kiruna så tillokkende for de nuværende indbyggere, at de slår sig ned her i stedet for at bygge et hus i en anden by.Et af punkterne i salgstalen er en by, der emmer af intelligente og klimavenlige løsninger.

I Kiruna kræver vinteren ikke bare et robust sind for at modstå måneder med lidt eller slet intet dagslys; det er også hundekoldt. Gennemsnitstemperaturen er -14,5 grader i januar, og det er ikke unormalt, at den tager et dyk til -30 grader.

Derfor kan borgerne hente meget både for miljøet og pengepungen ved at bygge et hus, der kun kræver lidt energi for at holde temperaturen behagelig.

Nya Kirona
© White & Ghilardi+Hellsten

En ny by opstår

Det første såkaldte passivhus er allerede blevet bygget i Kiruna af den svenske entreprenørvirksomhed NCC. Navnet hentyder til, at huset nærmest udelukkende kan varmes op med passive varmekilder, som kropsvarme og varmen fra belysning og husholdningsapparater.

Energibesparelsen skyldes ikke mindst tykke ydermure på 49,5 cm, som er isolerede med mineraluld og to lag af en særligt isolerende type skum.

Husets vinduer tager store mængder sollys ind og taber kun lidt af varmen igen. Oven i det udnyttes spildvarmen fra husets ventilationsanlæg og udluftningen i badeværelset.

I fremtiden skal en langt større del af indbyggernes elforbrug komme fra grønne kilder som fx vindmøller. Også her er passivhuset et vigtigt element, da det er beklædt med solceller, som gør det delvist selvforsynende med elektricitet.

Desuden har huset ladestik til elbil, og den hjemmeproducerede strøm fra solcellerne skal fx kunne bruges til at oplade en elektrisk græsslåmaskine.

Gyldendals gamle facade

Gyldendal i Oslo har bevaret den gamle facade og opstillet den i den nye forlagsbygning.

© White & Ghilardi+Hellsten

Facader skrælles af og genbruges

På grund af de gennemtænkte løsninger er passivhuse 30-40 procent dyrere at bygge end et almindeligt hus.Men fordi huset har så lavt et forbrug, anslår NCC, at den ekstra omkostning vil kunne tjenes ind på otte-ti år.

Minedrift bliver til fjernvarme

Fjernvarmeregningen er endnu et punkt, hvor indbyggerne i Nya Kiruna kan se frem til en stor forbedring.

I dag stammer omkring 75 pct. af Kirunas fjernvarme fra forbrænding af affald, men ved at installere varmegenvindingsanlæg i jernminen kan 90 pct. af fjernvarmen i fremtiden være en sidegevinst ved minedriften.

Her udnyttes blandt andet strålingsvarmen fra maskiner, der forarbejder malmen, og spildvarmen fra minens ventilationsanlæg. Når minen har driftsstop, skal varmen i stedet komme fra biobrændsler.

Fjernvarmen sendes ud til husene gennem en ny infrastruktur, og målet er at kunne give indbyggerne i Nya Kiruna de laveste fjernvarmetakster i Sverige.