En hel svensk by flyttes tre kilometer væk

Huse vil styrte sammen

Selvom flytteplanerne kan virke drastiske, giver de mening, når blikket rettes mod byens nabo – verdens største underjordiske jernmalmmine. Minen er grunden til, at Kiruna overhovedet findes.

Men den omfattende udgravning af tunneler dybt under overfladen er også skyld i, at jordlagene vest for byen styrter sammen i meterbrede sprækker.

Minen er en milliardforretning for det statsejede mineselskab LKAB og giver mad på bordet til mange af de mennesker, der bor og arbejder i Kiruna. Derfor fortsætter de underjordiske aktiviteter stadigt dybere, og selskabet forventer at kunne hente malm op fra undergrunden frem til 2033 eller længere.

Geologiske prognoser viser, at sprækkerne i jorden langsomt, men sikkert vil rykke nærmere byens nuværende centrum.

Hvis ikke byen flytter sig, vil infrastrukturen i jorden som fx vandrør og kloakering blive det første offer. Siden vil husene i området bogstaveligt talt styrte sammen.

Derfor har ingeniører, arkitekter og byplanlæggere brugt tusindvis af timer på en redningsplan, der i løbet af de kommende to-tre årtier skal munde ud i Nya Kiruna – en moderne mønsterby i Lapland cirka 150 km nord for polarcirklen, som fra begyndelsen er indrettet efter borgernes behov og spækket med klimavenlige løsninger.

Kiruna er grundlagt på jern

Historien om Kiruna er historien om jernmalm – en jernholdig bjergart, hvorfra råjern udvindes og sidenhen bruges i produktion af stål og støbejern.

Den første jernmalmmine i området åbnede i 1647, og svenskere begyndte så småt at flytte til det høje nord.

Geologerne vidste, at undergrunden gemte endnu større rigdomme, og i midten af 1880’erne begyndte de første prøveboringer i Kirunavaara – bjerget, som skulle vise sig at gemme den helt store gevinst.

I begyndelsen var området omkring minen præget af slumagtige bebyggelser, hvor arbejderne boede under kummerlige forhold.

Den svenske konge vedtog derfor en byplan for Kiruna i år 1900, som normalt regnes for byens fødeår.

Mineselskabet LKAB’s første administrerende direktør, geologen og kemikeren Johan Olof Hjalmar Lundbohm, anses for at være byens egentlige grundlægger.

Han skabte Kiruna som et forbillede for andre byer. Arbejderboliger med rindende vand og kloakering blev opført, og byens gader blev organiseret sådan, at de brød den kolde vind i stykker på dens vej.

Den globale efterspørgsel på stål medførte stigende malmfeber i Kiruna, og i 1910 var byen vokset til 7500 indbyggere.

Malm strækker sig under byen

Men allerede et halvt århundrede senere viste der sig de første tegn på, at Kiruna gik en urolig fremtid i møde.

I 1970 blev området Ön mellem mineselskabet og jernbanen rømmet for cirka 500 mennesker på grund af sprækker i jordskorpen.

I 2004 fik bystyret i Kiruna besked fra ledelsen i LKAB, og budskabet var klart. Minedriften ville blive et problem for byen inden for en overskuelig fremtid.

Nutidige geologiske undersøgelser tyder på, at den rige åre af jernmalm blev dannet for omkring 1,9 milliarder år siden af vulkansk aktivitet.

Jernmalmen strækker sig skråt ned gennem undergrunden som en gigantisk kile, der er op til to kilometer dyb og 80 meter bred i gennemsnit. Malmlegemet, som kilen kaldes, er vinklet i retning af Kirunas vestegn.

Efterhånden som malmen brydes stadigt dybere ned i undergrunden, vil sammenstyrtningerne og sprækkerne i jordoverfladen bevæge sig tættere og tættere på byen og dens indbyggere.

I flere år så det ud til, at byen var bedst tjent med at flytte fem km i nordvestlig retning til bjerget Luossavaara.

Analyser af jordbundsforholdene i 2009 viste dog, at området ikke var stabilt nok til at huse den nye by på grund af tidligere tiders minedrift.

Herefter blev planerne ændret, og byen skal i stedet rykke sig tre km i østlig retning fra den nuværende bymidte, hvor forholdene har vist sig at være mere passende for oprettelsen af Nya Kiruna.

21 huse flyttes på lastbiler

Flytningen af Kiruna kommer til at foregå ved, at ingeniørerne gradvist bygger den nye by op med den ene hånd og destruerer den gamle med den anden. En proces, der fortsætter frem til cirka 2040.

Omkring 3000 boliger og 450.000 m² med kontorer, butikker, skoler, sygehus og hoteller får ny adresse, ligesom hele byens centrum med 30.000 m² butikker bliver erstattet med et nyt.

Dog er 21 fredede bygninger i byen for betydningsfulde til at jævnes med jorden. De bliver i stedet sat på lastbiler og kørt til deres nye adresse.

Bygningerne er en vigtig brik i at sikre, at Kirunas historiske identitet ikke bliver slået i stykker under flytningen.

Det gælder blandt andet byens enestående trækirke, der er kåret til Sveriges smukkeste.

Kirkeflytningen ligger op til 20 år ude i fremtiden, men flere andre bygninger bliver inden længe løftet fri af jorden og flyttet i mindre bidder eller i ét stykke.

Den historisk vigtige træbygning Hjalmar Lundbohmsgården står øverst på flyttelisten, og den deles op i tre-fire mindre sektioner, hvorefter et stabilt bjælkefundament skydes ind under hver sektion.

Herefter kan mobilkraner forsigtigt løfte de dyrebare trækonstruktioner over på lastbiler og køre dem væk.

Byens gamle politimestervilla – et gult træhus – flyttes i ét stykke efter samme metode.

Selvom projektets svimlende omfang kunne sende mange byplanlæggere hjem med stress, har bystyret i Kiruna valgt at se det som en oplagt mulighed for at gøre tingene rigtigt fra begyndelsen.

Flere værktøjer er taget i brug for at sikre, at den gamle bys skavanker ikke arves af Nya Kiruna. Ét af dem er den såkaldte space syntax-analyse.

Kroppe varmer husene op

I alt er ca. 6000 af byens 18.000 indbyggere tvunget til at flytte, og mineselskabet LKAB betaler dem markedsprisen for deres boliger plus 25 procent.

Derfor har det været vigtigt at gøre visionen om Nya Kiruna så tillokkende for de nuværende indbyggere, at de slår sig ned her i stedet for at bygge et hus i en anden by.Et af punkterne i salgstalen er en by, der emmer af intelligente og klimavenlige løsninger.

I Kiruna kræver vinteren ikke bare et robust sind for at modstå måneder med lidt eller slet intet dagslys; det er også hundekoldt. Gennemsnitstemperaturen er -14,5 grader i januar, og det er ikke unormalt, at den tager et dyk til -30 grader.

Derfor kan borgerne hente meget både for miljøet og pengepungen ved at bygge et hus, der kun kræver lidt energi for at holde temperaturen behagelig.

Det første såkaldte passivhus er allerede blevet bygget i Kiruna af den svenske entreprenørvirksomhed NCC. Navnet hentyder til, at huset nærmest udelukkende kan varmes op med passive varmekilder, som kropsvarme og varmen fra belysning og husholdningsapparater.

Energibesparelsen skyldes ikke mindst tykke ydermure på 49,5 cm, som er isolerede med mineraluld og to lag af en særligt isolerende type skum.

Husets vinduer tager store mængder sollys ind og taber kun lidt af varmen igen. Oven i det udnyttes spildvarmen fra husets ventilationsanlæg og udluftningen i badeværelset.

I fremtiden skal en langt større del af indbyggernes elforbrug komme fra grønne kilder som fx vindmøller. Også her er passivhuset et vigtigt element, da det er beklædt med solceller, som gør det delvist selvforsynende med elektricitet.

Desuden har huset ladestik til elbil, og den hjemmeproducerede strøm fra solcellerne skal fx kunne bruges til at oplade en elektrisk græsslåmaskine.

På grund af de gennemtænkte løsninger er passivhuse 30-40 procent dyrere at bygge end et almindeligt hus.Men fordi huset har så lavt et forbrug, anslår NCC, at den ekstra omkostning vil kunne tjenes ind på otte-ti år.

Minedrift bliver til fjernvarme

Fjernvarmeregningen er endnu et punkt, hvor indbyggerne i Nya Kiruna kan se frem til en stor forbedring.

I dag stammer omkring 75 pct. af Kirunas fjernvarme fra forbrænding af affald, men ved at installere varmegenvindingsanlæg i jernminen kan 90 pct. af fjernvarmen i fremtiden være en sidegevinst ved minedriften.

Her udnyttes blandt andet strålingsvarmen fra maskiner, der forarbejder malmen, og spildvarmen fra minens ventilationsanlæg. Når minen har driftsstop, skal varmen i stedet komme fra biobrændsler.

Fjernvarmen sendes ud til husene gennem en ny infrastruktur, og målet er at kunne give indbyggerne i Nya Kiruna de laveste fjernvarmetakster i Sverige.