Sommer i Narsaq Grønland

Grønland sætter radioaktiv milliard-mine på pause

I Grønland er et milliard-forslag om minedrift sat på pause. For hundrede tons radioaktivt affald og en potentiel miljøkatastrofe ligger side om side med sjældne mineraler under Kvanefjeldet.

I Grønland er et milliard-forslag om minedrift sat på pause. For hundrede tons radioaktivt affald og en potentiel miljøkatastrofe ligger side om side med sjældne mineraler under Kvanefjeldet.

Shutterstock

Under Kvanefjeldet ved den lille by Narsaq ligger en formue i mineraler, som er vigtige for produktionen af bl.a. brintbatterier, vindmøller og smartphones.

Et mineselskab lover hundredvis af arbejdspladser og milliarder i statskassen, men venstrefløjspartiet IA har for nylig vundet det grønlandske valg ved at sige hårdt nej til projektet.

De eftertragtede mineraler er nemlig svære at udvinde, og endnu sværere er det at opbevare minens giftige og radioaktive affaldsstoffer - en opgave der formentlig strækker sig over tusindvis af år.

Grøn teknologi afhænger af sjældne mineraler

Greenland Minerals forslag er at bygge en mine på Kvanefjeldet og senere på to nabo-bjerge. Minen skal ifølge planen være aktiv i 37 år.

Lujavrit sten

Lava-stenen lujavrit indeholder mange sjældne metaller.

© Shutterstock

Ifølge det australsk-grønlandske firma vil Grønland få omkring 50 milliarder kroner i skatteindtægter, og arbejdet med at udvinde og bearbejde mineralerne vil beskæftige 750 mennesker.

De svimlende summer skyldes en gruppe metaller kaldet rare earth elements (REE). Deres kemiske egenskaber gør dem eftertragtede til produktion af magneter, katalysatorer og batterier - vigtige bestanddele i fx vindmøller, elbiler og smartphones.

Rare earth elements er typisk sølvfarvede, skinnende metaller efter forarbejdning. Ifølge Greenland Minerals geologiske prøver er Kvanefjeldet specielt rig på:

  • Lanthanum (La)
  • Cerium (Ce)
  • Neodymium (Nd)
  • Praseodymium (Pr)
  • Yttrium (Y)

Derudover viser prøver fra undergrunden også store depoter af zink, zirconium og uran.

Rare earth element neodymium isoleret

Rare earth elementet neodymium i bearbejdet form.

© Shutterstock

Markedet for de sjældne elementer er kæmpestort - og sandsynligvis bliver det kun større. Alene i EU spår eksperter, at efterspørgslen på RRE vil tidobles inden 2050.

Greenland Minerals anslår, at Kvanefjeldet indeholder en femtedel af verdens samlede beholdning af de eftertragtede metaller.

Underjordisk eksplosion

Meget af interessen i Narsaqs undergrund stammer fra det særlige mineral kaldet steenstrupin. Mineralet, der blev opdaget på Kvanefjeldet, indeholder nemlig store mængder af de sjældne metaller.

Steenstrupinen ligger i et bælte af stenarten lujavrit mellem andre klippelag.

Ifølge geologer er det lukrative lujavrit-bælte resultatet af en voldsom underjordisk eksplosion for mere end en milliard år siden.

Prøver fra undergrunden viser, at et stort lava-kammer ligger tre kilometer under Kvanefjeldet. Herfra strømmer varme og lava op mod jordens overflade.

For omtrent 1,2 milliarder år siden trængte noget af lavaen ind i en sprække under den sydlige ende af fjeldet. Dette første magma-depot var fyldt med de mest ustabile stoffer, der senere krystalliserede til de mest RRE-holdige mineraler, bl.a. steenstrupin.

På et senere tidspunkt blev varmen og trykket fra lava-kammeret så stort, at en eksplosion åbnede flere sprækker i fjeldets nordlige side.

Her trængte nye lava-strømme ind, men de havde ikke samme indhold af de ustabile stoffer, og derfor er koncentrationen af rare earth elements mindre her, mener forskerne.

De indtrængende magma-lag har ofte en høj koncentration af uran, men forskerne ved endnu ikke hvorfor.

Opdæmmet sø skal være radioaktiv losseplads

I Grønland ved befolkningen til gengæld, at den store mængde uran udgør en stor risiko for deres helbred og miljø, hvis minedriften bliver godkendt en gang.

Greenland Minerals plan var at opbevare affaldsstofferne fra minen - såkaldte tailings - i en naturlig sø tæt på Kvanefjeldet. To dæmninger skulle sikre søen og holde det radioaktive affald sikkert indespærret under vandet og beskytte mod stråling.

Minen og raffinaderiet vil aflevere omkring 100 millioner tons radioaktivt affald i løbet af de første 37 år. Og med urans halveringstid på årtusinder skal den opdæmmede losseplads holde stand meget længere end minen.

Affaldssø ved kobbermine i bjerge

En opdæmmet sø, eller såkaldt tailings-sø, ved en kobbermine i British Columbia, Canada.

© Shutterstock

Udover de radioaktive stoffer uran og thorium vil bearbejdelsen af Kvanefjeldets mineraler også være hårdt for miljøet. At udvinde de sjældne metaller fra steenstrupin kræver en række kemiske processer, og det giver andre giftige tailings, fx fluor.

Hvis en af de foreslåede dæmninger giver efter, eller andre tailings siver ned i jord og vand, vil det være en katastrofe for den lille by Narsaq, hvor flere indbyggere ernærer sig ved fårehold.

Greenland Minerals fastholder, at deres plan om en opdæmmet affaldssø er sikker, men fejl på lignende dæmninger har tidligere haft katastrofale konsekvenser.

I 2019 døde 270 mennesker i Brasilien, da dæmningen ved en jernmine kollapsede. Giftigt mudder flød op til ti kilometer væk fra minen - til stor skade for de lokale økosystemer.