Når den amerikanske udenrigsminister rejser rundt i Norden, før han har aflagt officielle statsbesøg i fx Tyskland, Frankrig og Kina, er det ikke for at opleve nordlyset, svenske köttbullar eller den danske hygge.
Årsagen er Grønland.
Verdens største ø er i disse år omsværmet af flere årsager, men særligt forbi undergrunden gemmer på en stort set uberørt skattekiste af mineraler, sjældne metaller og uran.
I Grønlands fremtidige selvstændighedskamp kan de righoldige ressourcer i undergrunden vise sig at blive en heldig hånd, der blev givet for millioner år siden.
Lava og sandlag har formet Grønlands grundfjeld
Grønlands undergrund består primært af såkaldte prækambriske bjergarter, der er opstået for mellem 4600 og 542 millioner år siden.
For ca. 300 millioner år siden begyndte superkontinentet Pangæa at krakelere og landmasserne gled fra hinanden.
Undervejs mod sin nuværende placering passerede Grønland hen over et såkaldt hotspot med høj vulkansk aktivitet, hvor Island i dag ligger
VIDEO: Se Grønlands rejse over tid
Magmaopstigning har udfyldt lommer – såkaldte intrusioner – i den grønlandske undergrund.
Yderligere har både opsplitningen af Pangæa og et tidligere superkontinent dannet brudflader, der over tid er eroderet af vind og vejr og siden har fyldt bassiner med kilometertykke lag af aflejringer – såkaldte sedimenter.
Sedimentbassinerne er siden blevet foldet ind i en bjergryg kaldet den kaledoniske foldekæde, der ligger i Nordøstgrønland.
Grundstofferne myldrer i Grønlands undergrund
Grønlænderne kan takke en særlig type af såkaldt alkaline intrusioner for udfældninger af bl.a. diamanter, fosfor og de såkaldte sjældne jordarters metaller (særligt lanthaneum, cereum, neodymium, praseodymium og yttrium), som findes i rigelige mængder i Syd- og Østgrønland.
Sedimentbassinerne har bl.a. efterladt kobber, zink og bly, foruden olie- og gas.
Men listen over naturressourcer stopper langt fra der: Også uran, guld, platin og ædelstene findes i grundfjeldet.
Grønland vrimler med vigtige metaller
(Dyk ned i billedet i højere opløsning)
Overalt i Grønland ligger årer af gængse, men efterspurgte grundstoffer. Særligt i de sydvestlige egne af Grønland er der store forekomster af sjældne jordarters metaller, hvis kemiske egenskaber gør dem eftertragtede til produktion af magneter, katalysatorer og batterier – vigtige bestanddele i fx vindmøller, elbiler og smartphones. Her findes der også ædelstene og uran.
Siden kinesiske interessenter øjnede chancen for at udvinde ressourcerne i Grønland i 2016 har planer om minedrift på Grønland floreret.
For Grønlands befolkning hænger undergrundens rigdomme tæt sammen med kampen for selvstændighed, for minedriften kan være en indtægtskilde, der vil tage lang tid at tømme.
Størrelsen på forekomster er notorisk svære at anslå ved geologiske undersøgelser, men de nyligt skrinlagte planer om en mine ved Kvanefjeld menes at rumme en femtedel af Jordens forekomst af de sjældne jordarters metaller, som udgør et vigtigt element i bl.a. kommunikationsudstyr.
Kun det isfri areal i Grønland er blevet undersøgt, svarende til omtrent 410.000 ud af øens 2.166.000 km².
Selvom Grønland tyder på at være spækket med råstoffer, ser vi altså kun toppen af guldbjerget.