Den dybeste hule, vi kender til, er den 2212 meter dybe Verëvkina, som ligger i Georgien. Hulen blev opdaget allerede i 1968, hvor forskere fra Sovjetunionen nåede 115 meter ned i den og indså, at den havde forgreninger, som strakte sig endnu dybere.
I 1983 udforskede en ny russisk ekspedition en af forgreningerne, som bragte dem 440 meter ned under jorden.
Efter årtusindskiftet er flere ekspeditioner fulgt efter, ikke bare i Verëvkina, men også i de andre dybe huler, som findes i området.
Verdens dybeste huler ligger i bjergmassivet i det nordvestlige hjørne af Georgien (gul ring), tæt ved Sortehavet.
Faktisk ligger verdens fire dybeste huler i Georgien. Den næstdybeste er Krubera-Voronja-hulen, som bringer huleforskerne 2199 meter ned under overfladen.
Denne hule er til gengæld 5,5 kilometer længere end Verëvkina-hulen, hvilket betyder, at nedstigningen gennemsnitligt set er mindre stejl. Netop de stejle passager giver store udfordringer for huleforskerne, som må bruge det samme udstyr som bjergbestigere for at nå ned i hulen og ikke mindst op igen.
Bunden blev nået i 2017
I 2017 nåede en russisk ekspedition ledet af Pavel Demidov bunden af Verëvkina, hvor hulen forgrener sig videre i små, labyrintiske gange. Det kan derfor ikke udelukkes, at nogle af dem fører til endnu større dybder.
De dybe huler i Georgien er dannet af grundvand, som gennem årtusinder har skåret sig vej ned gennem den kalkholdige undergrund.
Årtusinders gennemstrømning af vand har skåret dybe slugter i Verëvkina-hulen, som huleforskerne må bruge bjergbestiger-udstyr for at forcere.
Fra menneskeskabte borehuller ved vi, at grundvand kan nå ned i næsten syv kilometers dybde, og det er derfor også muligt, at der kan findes huler, som rækker lige så dybt.
