Jordens indre giver Atlanterhavet vokseværk

Atlanterhavet bliver fire centimeter bredere hvert eneste år, og hidtil har geologerne ikke anet hvorfor. Nu har de endelig fundet forklaringen – 660 kilometer nede i undergrunden.

Atlanterhavet bliver fire centimeter bredere hvert eneste år, og hidtil har geologerne ikke anet hvorfor. Nu har de endelig fundet forklaringen – 660 kilometer nede i undergrunden.

Shutterstock

Et skib, der ligger helt stille midt i Atlanterhavet, vil få længere og længere til land, som årene går, både mod øst og mod vest. Årsagen er, at Atlanterhavet udvider sig. Det bliver fire centimeter bredere om året, og hidtil har geologerne ikke haft nogen forklaring på det.

Den har de fået nu takket være et projekt gennemført af forskere fra University of Southampton i England.

Forskerne fandt rødderne til Den Midtatlantiske Ryg ved hjælp af 39 seismografer på havbunden.

© University of Southampton

Forskerne sænkede 39 seismografer ned på havbunden omkring Den Midtatlantiske Ryg, som er brudlinjen mellem Nord- og Sydamerikas tektoniske plader på den ene side og Afrikas og Eurasiens på den anden side.

Forklaringen lå overraskende dybt

Forskerne havde mistanke om, at strømme af magma fra Jordens øvre kappe op mod jordskorpen kunne være skyld i, at pladerne bliver tvunget fra hinanden.

Seismograferne kortlagde materialet i kappen ved at måle små rystelser fra jordskælv andre steder i verden.

Rystelserne bevæger sig tværs gennem Jorden og påvirkes af det materiale, de møder undervejs. Dermed kan seismograferne tegne et tværsnit af Jorden, der viser magmaens bevægelser i den øvre og den nedre kappe.

© Peter Bull Art Studio & Ken Ikeda Madsen

Brudzone har dybe rødder

Den Midtatlantiske Ryg, som skiller de tektoniske plader ned gennem Atlanterhavet, er skabt af kræfter dybt i Jordens kappe.

Magma vælder op fra dybet

Magma helt nede fra den nedre kappe i 660 kilometers dybde vælder op og blander sig med materiale i den ydre kappe.

Skorpen sættes under pres

Bevægelsen af materialet fra kappen sætter pres på jordskorpen der, hvor de tektoniske plader mødes i Atlanterhavet.

Plader tvinges fra hinanden

Magmaen presses op i brudzonen og danner ny skorpe, mens de tektoniske plader tvinges i hver sin retning.

Til forskernes overraskelse viste målingerne, at der var bevægelse af materiale helt nede fra den nedre kappe i ca. 660 kilometers dybde op gennem den øvre kappe mod jordskorpen.

Det er første gang, geologer har opdaget en direkte sammenhæng mellem materiale fra så store dybder og kontinentalpladernes bevægelser.

Brudzonen, der danner Den Midtatlantiske Ryg, går tværs gennem Island, hvor den tydeligt kan ses.

© Shutterstock

Den nye opdagelse har generel betydning for vores forståelse af pladetektonikken, men også for mulighederne for at forudsige vulkanudbrud og jordskælv, der skabes af pladernes bevægelser.