Metangas er en tikkende bombe
Drivhusgassen CO2 har stået højt på klimadagsordenen de seneste 10-20 år. Men i virkeligheden truer en langt farligere gas muligvis med at trække tæppet væk under den menneskelige civilisation.
I løbet af sommeren har forskerne konstateret, at havbunden ud for Sibirien og Alaska lækker metangas i et overraskende stort omfang.
Metan bidrager omkring 22 gange mere til drivhuseffekten end en tilsvarende mængde CO2.
Populært sagt lægger drivhusgasserne låg på Jordens atmosfære, så varmen ikke kan undslippe, hvilket får temperaturerne til at stige yderligere.
Læs også: Drivhusgasserne kan bekæmpes med svovl og damp
Bombe tikker under tundraen
Metan dannes, når organisk materiale rådner, uden at ilt er til stede, og forekommer ofte sammen med olie og andre gasser i undergrunden.
Den sibirske tundra binder enorme mængder metan. Men de senere års globale temperaturstigninger betyder, at permafrosten nu begynder at tø – og dermed frigives metanen.
I løbet af de seneste 200 år er atmosfærens metanindhold på globalt plan mere end fordoblet fra under én til knap to ppm (parts per million).
Ingen kender konsekvenserne
Ifølge forskerne skyldes metan-brusningen i Polarhavet sandsynligvis, at varmt havvand fra Atlanterhavet er trængt ind og har optøet frosne metandepoter på havbunden.
Præcis hvor grelle konsekvenser metanudsivningen kan få, er vanskeligt at sige noget om, for ingen af forskernes vedtagne klimamodeller har fænomenet med i beregningerne.
