Når jordkloden blærer sig

Kalk, syre og tid har dannet kridhvide badekar i Pamukkale i det sydvestlige Tyrkiet. Her springer det forsurede vand frem fra klipperne. Når CO₂’en fordamper fra vandet, størkner den lysende hvide kalk i badekarslignende formationer.

Først troede forskerne, at “Afrikas Øje”, Guelb Er Richat, var skabt af et meteornedslag, men senere undersøgelser viste, at det ikke var tilfældet. Geologerne mener i dag, at fænomenet er skabt af magmatryk nedefra, hvorefter jordskorpen har slået runde sprækker.

40.000 sekskantede trædesten blev skabt ved Giant’s Causeway i Irland, da lava strømmede ned i et flodleje, kølede og størknede. I processen revnede basalten (en vulkansk bjergart), så hulrum opstod mellem søjlerne.

Et plateau gennemskåret af dybe kløfter og med flere meter høje knive af kalksten pryder Tsingy de Bemaraha på Madagaskar. Området er opstået af kollapsede underjordiske huler kombineret med monsunregn, som har skåret sig ned i kalkstenene fra oven.

Kegleformede bakker rejser sig brat fra et fladt og grønt landskab på øen Bohol i Filippinerne. Bakkerne er 30-120 meter høje og stammer fra et ca. 40 mio. år gammelt koralrev, der er løftet op, tørlagt og eroderet under tropiske vejrforhold.

Sandsten er tydeligt lagdelt i farver i Antelope Canyon i delstaten Arizona i USA. For 185 mio. år siden blæste sandet rundt og skabte formationerne. Graden af rød varierer med indholdet af hydreret hæmatit, også kendt som rust.

Klodens største krystaller er metertykke og så lange som lastvognstog i hulen Cueva de los Cristales 300 meter under jorden i det nordlige Mexico. Krystallerne er opbygget af mineralet selenit, en gennemskinnelig form for kalciumsulfat – eller i daglig tale gips.