Hvert år smider verdens befolkning omkring 350 millioner tons plastik-affald ud.
Meget af det ender i havene, hvor affaldet med årene er drevet sammen til store plastik-øer i Stillehavet. Forskere har endda fundet plastik på Nordpolen.
Heldigvis funderer massevis af kloge hoveder hver dag over, hvordan verden kan blive bedre til at håndtere og genbruge de mange millioner tons plastik.
Forskere har blandt andet udviklet enzymer, der kan nedbryde plasten. Andre arbejder med metoder, der kan genbruge de nedbrudte plastik-fibre i næste års modetøj.
Men måske skulle mere af plastik-snakken handle om, hvordan genbrugsanlæggene gør affaldet rent, inden det skal bruges til nye produkter, viser en undersøgelse.
Rengøring sender mikroplast ud i afløbet
I en rapport, der er udkommet i tidsskriftet Journal of Hazardous Materials Advances, har en skotsk og en canadisk forsker undersøgt spildevandet fra et anlæg, der skal gøre plastik-affald klar til genbrug.
Inden plasten bliver revet til små fibre eller smeltet om, skal den først gøres grundigt ren.
På anlægget, som forskerne undersøgte, bliver plastikken rengjort med vand ad fire omgange.
Og efter hver vask fandt forskerne mikroskopiske plast-partikler i det vand, som anlægget sender ud i kloakken og - i mindre omfang - direkte ud i naturen.
Alt i alt flyder næsten tre tusinde tons mikroplast om året videre fra genbrugsanlægget, når det har rengjort godt og vel 22.600 tons plastik-affald
Farlig forurening kan være endnu værre
Forureningen fra anlægget kan endda være endnu større end de næsten tre millioner tons mikroplast.
Forskerne tjekkede nemlig kun efter plast-partikler ned til en størrelse på 1,6 mikroner. (Der går tusinde mikroner - eller mikrometer - på en millimeter, eller en million mikroner på én meter.)
Der kan altså være mængder af endnu mindre partikler, som forurener naturen - uden at hverken anlægget opfanger dem, eller forskerne at forskerne kan påvise det.
Miljøsvineriet skyldes ikke, at anlægget ikke lever op til miljøkrav.
Forskerne skriver, at anlægget har et filter installeret, der netop skal fange de små plast-partikler, inden de flyder ud i naturen.
Helt små plast-partikler er muligvis de farligste for levende væsener, da de kan trænge helt ind i cellerne hos dyr og mennesker.
Konsekvenser uvisse
I 2022 fandt forskere for første gang de mikroskopiske plast-partikler i menneskers blodbaner. Faktisk havde 80 procent af de 22 forsøgspersoner i undersøgelsen spor efter mikroplast i deres blodprøver.
Det er stadig uvist, præcist hvilke konsekvenser det har for mennesker at få mikroplast ind i kroppen.
Et studie har peget på, at plasten kan hæfte sig ydersiden af røde blodlegemer og gøre dem dårligere til at transportere ilt. Andre forskere mistænker, at mikroplast i cellerne kan give en højere risiko for at få kræft.