Unikt primatstudie fejrer stor milepæl: Forsker har brugt 40 år på at redde truet “hippieabe”

Men selv efter fire årtiers fremgang er faren for udryddelse ikke afblæst, formaner hun.

I over 40 år har primatforskeren Karen Strier nærstuderet den truede nordlige muriqui-abe, der lever i enkelte områder i den brasilianske regnskov.

© University of Wisconsin–Madison / Joao Marcos Rosa

Det var fascination ved første blik, da primatolog Karen Strier for fire årtier siden stødte på den nordlige muriqui-abe i et tropisk skovområde i det sydøstlige Brasilien på en felttur.

Samtidig blev det startskuddet til et af verdens længstvarende primatstudier, som i år kan fejre 40-års jubilæum ifølge nyhedsbureauet AP.

Da Karen Strier for første gang bevægede sig rundt under de grønne trækroner i den brasilianske regnskov i månedsvis i start-firserne, viste man meget lidt om den sjældne abeart - bortset fra at den var på randen af udryddelse.

Voldsom skovrydning havde betydet, at aben, der kan blive op til halvanden meter fra hoved til hale, var blevet efterladt med begrænsede mulige levesteder.

Der var nu kun 50 aber tilbage af den truede art, der skulle vise sig at være en ganske atypisk primat.

I modsætning til andre af dens artsfæller som chimpanser og bjerggorillaer, afslørede Karen Striers observationer nemlig, at den langlemmede abe var overraskende fredelig.

Muriqui-hannerne levede tæt sammen i ro og fordragelighed, og det lå ikke i deres natur at slås om hverken mad, vand eller hunner.

De nøjedes med at undgå hinanden, afvente situationen eller sågar kramme hinanden.

Deres ualmindeligt fredelige adfærd har senere givet dem tilnavnet “hippieaberne,” både blandt forskere og lokale.

Om forskeren

I dag har Karen Strier etableret et forsknings- og bevaringsprogram i et 950 hektar stort beskyttet skovområde i den brasilianske stat Minas Gerais.

Her er det lykkedes at få muriqui-populationen til at vokse fra 50 til 232 aber, der alt i alt udgør omkring en femtedel af den kritisk truede arts samlede bestand.

© University of Wisconsin–Madison / Joao Marcos Rosa

Brasiliens store fredelige primat

Stadig truet

Men selvom kurven går i den rigtige retning, er udrydningstruslen ikke drevet over, understreger primatforskeren, der ser aberne som et symbol på den truende krise, verdens biodiversitet står overfor.

“Biodiversitet er vigtig for menneskets og hele verdens velbefindende,” har hun tidligere sagt til organisationen New England Primate Conservancy.

“Jeg synes, det er vores job som mennesker at beskytte så meget, vi kan. Jeg synes ikke, vi har ret til at tage andre arters fremtid fra dem.”