Når de små glasfrøer falder i søvn i træerne i den Syd- og Centralamerikanske jungle bliver deres små kroppe fuldstændig transparente, så det næsten kun er de små, bankende hjerter, der træder frem på de lysegrønne blade.
De fleste gennemsigtige dyr lever i vand og producerer hverken molekylet hæmoglobin eller røde blodceller, og derfor er glasfrøernes camouflage-trick også opsigtsvækkende - på grænsen til det umulige.
Nu har forskere fra New York’s American Museum of Natural History afdækket hemmeligheden, som skal findes dybt inde i organerne på de trælevende springpadder.
Evnen til at trække blod væk fra kroppen får næsten de små glasfrøer til at gå i et med de grønne blade. Som her hvor en gruppe glasfrøer sover på et blad.
Særligt gemmested
De små glaslignede dyr gemmer nemlig hele 89% af deres røde blodlegemer væk i leveren, så de i gennemsnit bliver mellem mellem 34 og 61% mere gennemsigtige, når de sover.
Forskerne fulgte de røde blodcellers rute rundt i kroppen på de små springpadder ved hjælp af en særlig billedteknik, hvor lysbølger forvandles til lydbølger. Til venstre ses en sovende glasfrø med størstedelen af sit blod gemt i leveren. Til højre ses en glasfrø under bedøvelse med blod i hele kroppen.
Det opdagede forskerne ved hjælp af en særlig billedteknik, som kan følge de røde blodlegemers rute rundt i årerne på det lille væsen ved hjælp af lasere. Når molekylerne absorberer lyset fra laserne, frigiver de lydbølger, som forskerne bruger til at kortlægge frøernes kroppe - såkaldt fotoakustisk billeddannelse.
Leveren, som er indkapslet i en særlig pose, der hjælper med at gøre den mere transparent, vokser hele 40 procent i størrelsen for at få plads til de mange ekstra celler. Når frøerne så er stressede eller vågne ruller alle de røde blodceller tilbage ud i resten af kroppen igen.
Glasfrøens hjerte, lever og fordøjelsessystem er pakket ind i en særlig sæk, der gør camouflagen lettere.
Burde være dødeligt
Det mest chokerende for forskerne er, at frøerne ikke dør af manøvren. Hos de fleste hvirveldyr ville det nemlig føre til propper, hvis alle de røde blodceller blev samlet ét sted.
Blodpropper kan være livstruende for mennesker, og derfor mener forskerne også, at lægevidenskaben kan få gavn af at afdække, præcis hvordan frøerne sikkert samler og frigiver langt størstedelen af deres røde blodlegemer i og fra samme lille organ. Det er nemlig én af de hemmeligheder, vi ikke kender endnu.