Kvinde smiler i sommerregn

Bakterier forsøder duften af sommerregn

Mikroskopiske bakterier på rejse gennem regndråberne er den videnskabelige forklaring på det velduftende fænomen.

Mikroskopiske bakterier på rejse gennem regndråberne er den videnskabelige forklaring på det velduftende fænomen.

Shutterstock

"Det er godt for landmændene," er den positive standard-bemærkning, når sommerens blå himmel gør plads til et regnskyl, og solbadningen må indstilles for en stund.

Til gengæld er duften, der skyder op af jorden i bygens kølvand, en kærkommen bonus. Alle kender den duft - som spreder sommerglæde gennem næseborene - af livsgivende vand på tør jord.

I årtier har biologer undersøgt, hvor duften kommer fra, og hvorfor den primært opstår efter sommerens regnskyl.

Forklaringen er, viser det sig, en type bakterier med udlængsel, der hopper om bord på den første regndråbe ud i verden, så snart de får chancen.

Svampelignende bakterier passer planterne og lugter af jord

Duften, lugtesansen opfanger, er et stof ved navn geosmin, der kommer af de græske ord "geo" (jord) og "osmin" (lugt).

En række forskellige bakterier udskiller stoffet, når de dør, men specielt bakterie-arten Streptomyces coelicolor producerer det jord-duftende alkohol-stof i stor stil.

Streptomyces-bakterierne er en værdifuld allieret for planter, hvor de hjælper med at nedbryde og omsætte næring, og for mennesker, hvor de bruges til forskellige antibiotika.

Både i livscyklus og struktur ligner de svampe og lever i kolonier, der reproducerer sig ved hjælp af sporer.

Bakterie-typen er såkaldt ikke-motil, altså kan den ikke selv sprede sine sporer og udbrede sig. I stedet er den afhængig af et lift fra vind, vand eller andre bevægelige bakterier for at vokse nye steder.

Regndråber hiver duft-sporer op af mulden

Bakterierne laver mest geosmin i god, fugtig jord. Men når sommervarmen rammer, og regnen udebliver, dør en stor del af bakterierne.

Regndråbe rammer frugtbar jord

Når regnen rammer jorden, rejser Streptomyces-sporer gennem dråben og frigives i luften som en jord-duftende tåge pga. det medfølgende stof geosmin.

© ManyPictures/Pixabay

På den måde omdannes de til geosmin, samtidig med at deres død sætter gang i produktionen af sporer - bakteriens næste generation, der skal drage ud i verden og lede efter bedre vækstbetingelser.

Når regnen endelig kommer, står både en masse sporer og geosmin derfor på spring. Og når vandet rammer jorden, rejser sporerne op igennem dråben og spredes som en lille duft-tåge - en såkaldt aerosol - fyldt med geosmin.

Det er denne duft-tåge af jord-lugtende geosmin efter regnskyllet, der - både symbolsk og helt biologisk - fortæller vores næser, at sommeren er i fuldt flor, og naturen er frodig.