European Centre for Medium-Range Weather Forecasting (ECMWF), der specialiserer sig i vejrmodeller over hele kloden, har allerede nu registreret et fald på 65 procent i observationer i Europa og 42 procent på verdensplan. Faldet vil ifølge ECMWF få konsekvenser for vejrudsigterne.
Kæmpe datapakker tegner vejrudsigt
En vejrudsigt bygger på store mængder data, der fødes ind i atmosfæriske computermodeller, som tegner et billede af vejrets aktuelle tilstand.
Algoritmer baseret på termodynamik, væskedynamik og flere års data over vejrforholdenes udvikling forudsiger derefter fx vind-, temperatur- og nedbørsforhold i fremtiden.
Radarer og termometre på jorden og til havs foretager fx målinger, mens satellitter tager sig af altafgørende observationer af overfladetemperaturer og skyformationer, der giver et samlet overblik over klodens vejr.
Næstvigtigst for prognoserne er flyenes målinger, fordi vind og vejrforholdene i flyenes cruise-højde 10-12 kilometer over Jorden, afslører vejrforholdene i langt højere detaljegrad end satellitterne er i stand til. Samtidig kan observationerne sammenholdes med tilstanden på landjorden før take-off.
Ud fra observationer i højden kender meteorologer fx polarjetstrømmens opførsel – et vindbælte i 7-12 kilometers højde – der afgør stormes retninger, styrker og placeringer på den nordlige halvkugle.
Sådan bliver vejrudsigter påvirket
Uden data fra flyene bliver præcisionen i meteorologernes vejrudsigter dårligere, særligt på 1-døgnsprognoser.
Helt uden data afviger temperatur- og vindforudsigelser 15 procent fra realiteten i flyenes luftlag, ifølge testforsøg foretaget af ECMWF. Forskellen på landjorden er mindre med kun tre procent afvigelse, men fortsætter flyveforbuddet forventer klimaforskere, at vejrudsigter i vores luftlag også bliver påvirket.
En del af flyenes observationer kan overtages med såkaldte radiosonder, der opsendes med balloner. For nylig er satellitter også begyndt at observere vindforhold, der gør, at manglende observationer kan erstattes i videst muligt omfang.