De nedbørsfattige områder omkring de 30. breddegrader er et resultat af den globale atmosfæriske cirkulation.

Derfor er det så tørt nord og syd for ækvator

Jordens store ørkener ligger alle omkring den 30. breddegrad på begge sider af ækvator, og der er en god grund til, at klimaet er så tørt i netop de områder.

Jordens store ørkener ligger alle omkring den 30. breddegrad på begge sider af ækvator, og der er en god grund til, at klimaet er så tørt i netop de områder.

Shutterstock/online express

De nedbørsfattige områder omkring de 30. breddegrader er et resultat af den globale atmosfæriske cirkulation.

Ved ækvator er Solens stråler mest intensive, og det skaber store mængder varm og fugtig luft, der stiger opad i atmosfæren. Under stigningen afkøles luften, hvilket får den til at afgive fugten som regn.

Det er grunden til de voldsomme regnskyl i Jordens tropiske bælter. Cirka 30 grader nord og syd for ækvator synker luften fra 10 kilometers højde og bliver varmet op igen, fordi trykket er højere nær overfladen.

Den tørre og varme luft medfører få skyer og dermed begrænset nedbør. Af samme årsag ligger hovedparten af Jordens ørken-arealer, og de allervarmeste områder overhovedet, netop i de to zoner omkring 30 grader fra ækvator. De kaldes også de subtropiske højtryk.

Luftens cirkulation er inddelt i store celler

Luftens cirkulation er inddelt i tre forskellige atmosfæriske celler, der hver især påvirker vejret.

Polarfront gør vejret ustabilt

På grænsen mellem ferrel- og polarcellen ligger polarfronten mellem den 50. og 60. breddegrad og er skyld i det ustadige vejr i fx Nordvesteuropa.

1

Luftsammenstød skaber torden

Omkring ækvator mødes luft fra de to hadleyceller og stiger til vejrs. Det skaber et bånd af intense tordenbyger kendt som den intertropiske konvergenszone.

2

Tør luft falder ned over ørkener

30 grader nord og syd for ækvator er luften knastør efter at have afgivet sin fugt som regn i troperne. Luften skaber derfor grobund for ørkener.

3
© Claus Lunau

Intense tordenbyger ved ækvator

Modstykket til de tørre områder ligger ved ækvator. Her stiger luften til vejrs og skaber et bånd af intense tordenbyger. Båndet kaldes også den intertropiske konvergenszone (ITK), hvor den samlede årlige nedbør er meget høj. I løbet af året bevæger ITK sig ind over den halvkugle, der har sommer.

Ankomsten af ITK forårsager monsunen, som er livsnødvendig for landbruget mange steder i verden. Det gælder fx i Indien. Er monsunen blot få uger forsinket eller mere eller mindre regnfuld end normalt, betyder det en markant nedgang i høstudbyttet.