De nedbørsfattige områder omkring de 30. breddegrader er et resultat af den globale atmosfæriske cirkulation.
Ved ækvator er Solens stråler mest intensive, og det skaber store mængder varm og fugtig luft, der stiger opad i atmosfæren. Under stigningen afkøles luften, hvilket får den til at afgive fugten som regn.
Det er grunden til de voldsomme regnskyl i Jordens tropiske bælter. Cirka 30 grader nord og syd for ækvator synker luften fra 10 kilometers højde og bliver varmet op igen, fordi trykket er højere nær overfladen.
Den tørre og varme luft medfører få skyer og dermed begrænset nedbør. Af samme årsag ligger hovedparten af Jordens ørken-arealer, og de allervarmeste områder overhovedet, netop i de to zoner omkring 30 grader fra ækvator. De kaldes også de subtropiske højtryk.
Luftens cirkulation er inddelt i store celler
Overordnet findes tre atmosfæriske celler på hver side af ækvator. Fra ækvator mod polerne kaldes de: hadley-, ferrel- og polarceller. Cellerne har hver deres fremherskende vindmønster og er adskilt af områder, hvor luften enten stiger eller synker.
Polarfront gør vejret ustabilt
På grænsen mellem ferrel- og polarcellen ligger polarfronten mellem den 50. og 60. breddegrad og er skyld i det ustadige vejr i fx Nordvesteuropa.
Luftsammenstød skaber torden
Omkring ækvator mødes luft fra de to hadleyceller og stiger til vejrs. Det skaber et bånd af intense tordenbyger kendt som den intertropiske konvergenszone.
Tør luft falder ned over ørkener
30 grader nord og syd for ækvator er luften knastør efter at have afgivet sin fugt som regn i troperne. Luften skaber derfor grobund for ørkener.
Intense tordenbyger ved ækvator
Modstykket til de tørre områder ligger ved ækvator. Her stiger luften til vejrs og skaber et bånd af intense tordenbyger. Båndet kaldes også den intertropiske konvergenszone (ITK), hvor den samlede årlige nedbør er meget høj. I løbet af året bevæger ITK sig ind over den halvkugle, der har sommer.
Ankomsten af ITK forårsager monsunen, som er livsnødvendig for landbruget mange steder i verden. Det gælder fx i Indien. Er monsunen blot få uger forsinket eller mere eller mindre regnfuld end normalt, betyder det en markant nedgang i høstudbyttet.
