Nej, lufthuller har ikke en pind med huller at gøre. De opstår ikke, fordi flyet pludselig møder en lomme uden luft, men pga. bestemte vejrfænomener. Udtrykket lufthuller dækker i virkeligheden over tre forskellige vejrfænomener, der alle får flyet til at bumpe hen over himlen. Ingen af dem er dog farlige for flyets sikkerhed. Lufthuller opstår for det første, når flyet møder varm luft på sin rejse.
Den varme luft løfter flyet opad. Når luften igen bliver koldere, falder flyet igen. Sådanne skift mellem varm og kold luft opstår fx i tordenvejr, og det er typisk den slags turbulens, kaptajnen kan give passagererne et varsel om. For at holde en god brændstoføkonomi skal et fly gerne så højt op, at det kommer ind i atmosfærens jetstrømme, der ligger ca. 8-12 km over os. Her er der god fart på vinden, og det kan give flyet en værdifuld medvind.
På grænsen til jetstrømmen bliver der imidlertid dannet hvirvler mellem jetstrømmens hurtige luft og den langsommere luft nedenunder. De kan skabe en kraftig turbulens, der opleves som bump i flyet – lufthuller. Endelig kan man opleve lufthuller, når flyet flyver hen over høje bjergkæder. Når vinden blæser ind mod et bjerg, tvinges den op ad bjergets side. Den opstigende vind skubber til den vind, der ligger ovenover, der igen skubber til flyet. Når flyet kommer om på bjergets læside, oplever man tilsvarende et dyk.