Det enkelte snefnug arver sin symmetri fra sin indre opbygning af vandmolekyler.
Den sekskantede form opstår, fordi is har en basalstruktur, hvor seks vandmolekyler går sammen og danner en ring.
Basalstrukturen er dermed flad, og fordi bindingerne mellem molekylerne i det såkaldte basalplan er meget stærkere end bindingerne mellem molekyler i forskellige planer, vokser krystallerne typisk i samme plan. Den sekskantede symmetri bygges dermed primært ud i to dimensioner og ikke tre.
Vandmolekyler elsker sekskanter
1. Fugt kobler til kanten
Snefnugget er en iskrystal, som følger en sekskantet symmetri, mens det vokser. Væksten sker, når nye vandmolekyler fra atmosfærens fugt binder sig til krystallens kanter.
2. Formen kommer indefra
I fagsproget kaldes den sekskantede symmetri hexagonal. Formen arves fra de sekskantede ringe af vandmolekyler, der udgør grundstrukturen i alle iskrystallerne.
3. Atomvinkel danner ring
Den sekskantede form opstår pga. vinklen mellem det centrale iltatom og brintatomerne i de enkelte vandmolekyler. Vinklen betyder, at netop seks molekyler danner en ring.
Alligevel er ikke alle snefnug flade. Den præcise måde, fnuggene vokser på, ændrer sig nemlig ved selv små skift i luftens fugtighed og temperatur.
Små, flade stjerner dannes ved temperaturer tæt på frysepunktet og høj fugtighed. Mellem -3 °C og -10 °C tager lange nåle over. Og under -10 °C vender de flade stjerner tilbage, nu blot større.
Fordi det enkelte snefnug møder forskellige forhold på sin vej mod jorden, ændrer det hele tiden sin måde at vokse på. Derfor er der også hold i talemåden, som påstår, at ikke to snefnug er ens.
Der findes dog nogle grundformer, som går igen. Sneeksperter mener, at der eksisterer mindst 35 forskellige.