Lysende ringe omkring Solen kaldes haloer. Ringene opstår, når Solens lys bliver afbøjet af iskrystaller højt oppe i atmosfæren.
Iskrystallerne er oftest sekskantede samt plade- eller blyantsformede og forekommer almindeligvis i forbindelse med højtliggende såkaldte cirrusskyer. Cirrusskyer er dannet af vanddampe, er tynde og har trådlignende strukturer.
Iskrystallerne i skyerne fungerer som små prismer, der afbøjer Solens lys i bestemte vinkler.
Solhunde titter frem
Det er forholdsvis normalt at observere en såkaldt 22°-solhalo på himlen, som dannes, når sollyset netop afbøjes med 22 grader. I forbindelse med en 22°-solhalo optræder der ofte to lysende pletter i kanten af ringen. Pletterne kaldes også bisole eller solhunde.
Iskrystaller skaber mønstre
De såkaldte bisole eller solhunde opstår på hver side af Solen, når sollyset går igennem flade, sekskantede iskrystaller, der falder ned gennem en sky.
Den almindeligste halo ligger 22 grader fra Solen og kaldes også en 22°-halo. Lyset afbøjes typisk med denne vinkel, når det går gennem sekskantede iskrystaller.
Solens lys rummer alle farver. Blåt lys afbøjes lidt mere end rødt, og derfor vil en halo se rødlig ud inderst, mens den ser blålig ud i yderkanten.
En sjælden svag ydre ring kaldet en 46°-halo bliver skabt, når solstråler tager en vej gennem iskrystallerne, som resulterer i en afbøjning af lyset med 46 grader.
Et lidt sjældnere syn er en såkaldt 46°-halo, hvor lyset er afbøjet med 46 grader, og den lysende ring derfor opstår længere væk fra Solen.
Endnu sjældnere er det, at en 9°-halo viser sig i en tæt ring omkring solen. 9°-haloer opstår kun, når sollyset brydes i pyramideformede iskrystaller.
Haloer opstår oftest om vinteren, når temperaturen er lav, og Solen står lavt på himlen. De lysende ringe kan ikke blot ses omkring Solen, men også Månen, hvor de samme sekskantede iskrystaller i tynde cirrusskyer forårsager fænomenet.