Et skybrud er en kortere periode med ekstra voldsom regn. Typisk er nedbøren så heftig under et skybrud, at beboerne i byer som fx Lillestrøm eller Kalmar kun oplever et med flere års mellemrum.
Der er ingen internationalt vedtaget definition af, hvor meget regn der skal falde, før vejret kan kaldes et skybrud.
Typisk tager nationale definitioner og varslerne fra meteorologiske institutter udgangspunkt i, hvor mange mm regn der forventes at skabe problemer, fx oversvømmelser.
Skybrud er ofte lig med oversvømmelser, fordi kriterierne for skybrud netop er defineret der, hvor samfundsproblemerne af regn begynder at vise sig.
Baghdad har eksempelvis stort set ingen underjordisk afledning af regnvand, da voldsomt regnvejr er sjældent, og derfor står meget af byen hurtigt under vand, når et skybrud rammer.
I Danmark er grænsen for skybrud sat ved 15 mm regn på 30 min. Sverige har to kriterier for skybrud, nemlig enten 1 mm pr. min. eller 50 mm pr. time. 1 mm svarer til en liter pr. kvadratmeter jordoverflade, og 50 mm svarer til 50 liter.
Skybrud kommer oftest fra den op til 15 km høje skytype cumulonimbus. Inde i skyen kondenserer vanddamp, hvilket danner regndråber og frigiver varme, som får luften til at stige opad og trækker yderligere fugt ind i skyen nedefra.
Opstigningen kan skabe lodrette vinde på flere hundrede km/t – et frygtet vejrfænomen blandt piloter.