Som en tommelfingerregel rammer en god vejrudsigt plet 95 procent af gangene ét døgn frem i tiden, 80 procent af gangene tre døgn frem og 70 procent af gangene fem døgn frem.
Nogenlunde detaljerede vejrudsigter giver stadig mening ti dage frem, endda 14 dage frem i perioder med stabilt vejr, fx hvis et højtryk har lagt sig over Skandinavien.
Men typisk er det lige så præcist at kigge på gennemsnit fra tidligere år, når risikoen skal vurderes for regn på en bestemt dag mere end ti dage ud i fremtiden.
Hvis de seneste 30 år fx viser, at det i gennemsnit regner otte dage i april i et givent område, så vil risikoen for regn på en bestemt dag være ca. 25 procent.
Meteorologerne tester deres vejrudsigter ved at måle, hvor præcist den forudsagte temperatur rammer den faktiske temperatur.
Vindstyrke og skydække afhænger af temperaturen, så hvis temperaturen er forudsagt korrekt, vil de som regel også være det.
Over de seneste årtier er vejrudsigterne blevet markant bedre, bl.a. takket være satellitter og supercomputere, så en tidøgnsudsigt i dag er lige så præcis som en syvdøgnsudsigt for 30 år siden.
Den udvikling fortsætter formentlig yderligere nogle årtier, men på et tidspunkt sætter atmosfærens kaotiske natur en stopper for forbedringerne.