Shutterstock
Sne rullet sammen
Naturen
Vejret

Hvordan laver vinden sneroulader?

Da vi sidste vinter var i USA, så vi nogle virkelig underlige store snegle af sne. Vi fik at vide, at de hed “snow rollers”, men hvordan opstår de?

Publiceret d. 10.03.22
Af Niels Halfdan Hansen

Fænomenet, som kaldes “snow rollers” i bl.a. USA og Canada, er også kendt som “snow bales”, “snow spirals” og “snow donuts” – eller sneroulader på dansk.

En sneroulade er rullet af et tyndt lag sne, som i løbet af gentagne rotationer er klistret fast på sig selv.

De cylinderformede snesamlinger opstår, når det øverste lag af sne bliver samlet op fra jordoverfladen undervejs på en roulades rullende rute.

Kraft og klistereffekt skaber roulader

En sneroulade begynder at blive dannet, når kraftig vind får et enkelt stort snefnug eller lidt løs sne til tumle afsted.

Sneroulader opstår næsten altid fra et få centimeter tyndt lag af ny sne på et relativt hårdt underlag, fx frossen jord, en isdækket sø eller hård, gammel sne. Overfladen skal være glat og uden bevoksning, ellers bliver sneen låst fast, og rouladerulningen standser, inden den kommer i gang.

Sneroulader bliver sat i gang af en kraft, der kan rulle dem afsted i sneen, som yder relativt meget modstand. Vind fra ca. 12 m/s kan starte sneroulader og bygge dem op til en diameter på 20 cm. Skal sneroulader vokse sig store, kræver det ofte tyngdekraftens hjælp fx på en skråning.

Sneroulader opstår kun i et smalt temperaturinterval lige omkring frysepunktet. Sneen skal nemlig være varm og våd nok til at klistre, men ikke så våd, at snerouladen bliver for tung og kollapser under sin egen vægt. Sneen må heller ikke være for kold og tør, for så klistrer den ikke.

Det sker oftest på en skråning eller fx på et tag med hældning.

Her kan tyngdekraften bidrage med ekstra energi, der skubber den lille klump sne afsted.

Hvis kraften er stor og vedvarende nok, og hvis sneen har den rigtige konsistens, klæber flere og flere andre snefnug til den rullende sne, og så vokser snerouladen.

Snerouladerne er altså de kolde egnes svar på fænomenet vindhekse; de døde og kugleformede buske, som triller afsted i klodens tørreste egne – og i enhver westernfilm med respekt for sig selv.

Ofte bliver snerouladerne kun få centimeter i diameter, inden de går i stå. I enkelte tilfælde og under de helt rigtige forhold kan de dog vokse til op mod en meters højde og et par meters bredde.