Hvornår er det storm?
Ordet storm bruges i mange sammenhænge. I engelsksprogede lande indgår storm i både tropical storm, extratropical storm, thunderstorm, hailstorm og ice storm.
I klimabæltet nord for troperne og helt op til de arktiske egne bruges ordet 'storm' dog oftest om den ekstratropiske storm. Dette er, når der inden for selve lavtrykssystemet findes vindhastigheder fra 24,5 m/s til 32,6 m/s - altså vindhastigheder i stormstyrke.
Ved så høj vindhastighed, som ved en storm, kan der komme store ødelæggelser på bygninger og i naturen.
Hvordan opstår en storm?
En storm dannes som en lille forstyrrelse på den zone, der adskiller varm og kold luft. Frontzonen er i konstant bevægelse, og hvor den varme luft bevæger sig frem, presses luften til vejrs, imens trykket ved overfladen falder.
Med trykfaldet følger en øget bevægelse rundt om lavtrykkets centrum, efterhånden som der opstår en ligevægt mellem trykkræfterne ind imod lavtrykket og corioliskraften, som trækker al bevægelse mod højre på vores halvkugle.
I toppen af troposfæren foregår en lignende proces, hvor der dannes et lavtryk forskudt ind i den kolde luftmasse. Det forstærker bevægelsen af kold luft ind imod den varme luft, så processen forstærkes til en bevægelse rundt om lavtrykket.
Så længe processen ikke forstyrres af andre meteorologiske systemer, er der altså tale om en selvforstærkende proces, der trækker sin energi fra uligevægten mellem kold og varm luft.
Storme dannes især i efteråret, når kraftigt lavtryk fra Atlanterhavet bevæger sig ind over Nordeuropa og støder sammen med varm luft fra Sydeuropa.
Kraftig storm rammer i koldfrontens fortrop
Den kraftigste vind kommer oftest i koldfrontens kraftige regn-, hagl- eller tordenvejr eller lige efter i den kolde luft, som gerne trækker byger med sig.
I de ekstreme tilfælde, hvor vindhastighederne kommer op i orkanstyrke, har det vist sig, at de kraftigste vindhastigheder måles i varmluften inden koldfronten, med en ekstra kraftig stribe af blæst få hundrede kilometer fra lavtrykkets centrum.
Hvad er Beaufort-skalaen?
Beaufort-skalaen er inddeling af vindstyrker i 13 forskellige trin. Den er opkaldt efter Francis Beaufort, som opstillede skalaen i 1805.
Skalaen er empirisk fastsat. Den blev oprindeligt grundlagt ud fra, hvordan vinden påvirkede sejlene på Beauforts fregat, hvor vindstyrke 12 betød af alle sejl blæste ud. Siden er Beaufort-skalaen blevet udfyldt af andre med vindhastigheder.
Vindstyrken på Beaufort-skalaen er et udtryk for den kraft, som en vind kan påvirke og udøve på land eller bølger på havets overflade.
På Beaufort-skalaen er det en storm ved vindstyrke 10. Vindstyrke 10 har en vindhastighed på 24,5-28,4 m/s, og en stærk storm med vindstyrke 11, har en vindhastighed på 28,5-32,6 m/s.
Beaufort-skalaen er et udtryk for, hvordan land og havet påvirkes af vind. Ved storm bliver bølgerne enorme og sigtbarheden bliver forringet på grund af kraftig skumsprøjt.
Ved en vindstyrke på 10-11 på Beaufort-skalaen kan der på land ske talrige ødelæggelser - skader på huse og træer.
Hvis man følger skalaen, er observationerne på vandet umådelige bølger og en næsten helt hvid overflade af skum.
Navnelister roterer mellem områder
I områder som er særligt udsat for storme eller orkaner, er der af WMO (World Meteorlogical Organization) udarbejdet officielle navnelister, der skifter mellem drenge- og pigenavne i alfabetisk rækkefølge.
Der er udarbejdet flere lister, som roterer rundt imellem områderne. Hver liste bliver genbrugt hvert sjette år, så navnene kommer igen.
Hvis stormen har været særlig katastrofal og ødelæggende, bliver navnet ikke genbrugt og ryger af listen.
Hvem giver danske stormnavne?
Siden oktober 2013 har danske storme været navngivet.
De første to stormnavne blev afgjort ved afstemning blandt befolkningen, men i dag står Danmarks Meteorologiske institut (DMI) for navngivningen.
Navnene følger et system, hvor stormene skiftevis får et drengenavn og et pigenavn, som er udvalgt efter et par kriterier: Det skal være et dansk navn, men også et navn som tilstrækkelig mange hedder, så ingen føler sig udpeget.
Ifølge DMI er navngivningen af stormene til for, at der ikke skabes forvirring og tvivl omkring dem. Førhen kunne der helt tilfældigt blive brugt flere forskellige navne, som stammede fra vores nabolande.