De største hagl bliver over 15 cm i diameter og vejer over 700 gram.
Hvordan opstår haglbyger?
Et hagl begynder som en vanddråbe højt oppe i atmosfæren. Dråben er flydende, selvom temperaturen er langt under frysepunktet, men sammenstød med andre dråber omdanner den til en hård isklump.
Hagl dannes som regel i store tordenskyer af underafkølede vanddråber.
Underafkølet vand er flydende, selvom det er under frysepunktet, og kan nå en temperatur helt ned til -48 °C, før det fryser.
Fænomenet optræder hyppigt som småbitte vanddråber i atmosfæren – såkaldte skydråber.
Hvorfor fryser dråberne ikke?
Dråberne fryser ikke, fordi de består af meget rent vand.
Rent vand mangler de såkaldte nukleationskerner, som iskrystallerne begynder deres vækst omkring. Det kan fx være et mikroskopisk støvkorn, der er fanget inde i dråben.
Hvis vandet forstyrres af voldsomme bevægelser, mens afkølingen finder sted, kan dannelsen af iskrystaller dog også forekomme selv uden nukleationskerner.
Temperaturen i atmosfæren falder med højden, så kraftige opadgående vinde kan sende de rene dråber op i en højde, hvor temperaturen falder til under 0 °C.
I juli 2017 måtte en ukrainsk pilot lande et stort passagerfly i blinde, efter at både forruden og snuden på flyet blev knust af hagl på størrelse med æg.
Hvornår dannes hagl typisk?
I Skandinavien sker det i sommermånederne typisk et par kilometer over jordoverfladen, og da store bygeskyer er op til 12 kilometer høje, er hovedparten af skyen under frysepunktet.
På et tidspunkt rammer dråberne ind i hinanden og forstyrres, og et hagl dannes.
