Skyer bliver dannet, når vanddamp stiger til vejrs og køler ned i de højere luftlag. Nedkølingen får vanddampen til at kondensere til små, lette vanddråber.
Vanddråberne er stadig lette nok til at blive holdt oppe af luftstrømninger, og først når skyen er mættet med vand, begynder det at regne.
Der findes 27 forskellige typer skyer.
Meteorologerne har udpeget i alt 27 typer skyer, som er inddelt i ti kategorier alt efter skyernes form og højde på himlen.
Sådan spotter du en regnvejrssky
Flere af dem kan varsle om regn, men de, som kræver øjeblikkelig opmærksomhed, er lavthængende, grå skyer.
Her er tætheden af vandpartikler så høj, at mindre lys trænger igennem, hvilket gør skyen mørkere. Skyen er tæt på sit mætningspunkt og kan snart ikke indeholde mere vanddamp.
Skyer advarer om regn og rusk
Dækker grå nimbostratus-skyer himlen, er jævn og langvarig regn på vej. Skylaget er tykt, og undersiden ligger blot 1-3 kilometer over jorden.
Altocumulus-skyer ligner bomuldstotter og dannes i 2-5 kilometers højde. Skyerne opstår ofte foran en varmfront og er tegn på, at det vil regne senere på dagen.
Tynde, aflange cirrus-skyer består af iskrystaller i 6-13 kilometers højde. De dannes ofte ved varmfronter og kan varsle voldsomt stormvejr.
Enkelte hvide skyer – fx dunede lammeskyer – kan også advare om regn, da de er tegn på, at en varmfront er på vej. Her mødes kold og varm luft, hvilket danner tungere skyer, som resulterer i nedbør senere på dagen.