Der ligger en hel håndfuld fænomener bag de store temperatursvingninger, vi meget ofte oplever i marts.
Først og fremmest er dag og nat tæt på at være lige lange, fordi forårsjævndøgn ligger i marts. Det giver både dagens opvarmning fra solen og nattens afkøling gennem udstråling af energi masser af tid til at forløbe.
I marts er det ofte tåget om morgenen, fordi luften over jorden afkøles om natten. Dermed fortættes vandindholdet til dråber.
Desuden byder marts ofte på klar himmel, og det forstærker effekten af både ind- og udstrålingen yderligere. Den klare himmel skyldes lav luftfugtighed, altså tør luft. Og netop tør luft er både hurtigere at varme op og køle ned end fugtig luft.
Endelig er vandet i havet og i større søer stadig vinterkoldt i marts. Dermed har naturen ingen varmereserve til nattetimerne.
I september, hvor dag og nat har samme længde som i marts, er det omvendt det sommerlune vand, som sørger for, at nætterne sjældent bliver bidende kolde.
Udsving på over 50 grader
De kolde nætter i marts betyder, at måneden byder på nogle af årets største temperatursvingninger. I Danmark overgår ingen måneder marts, mens den i Sverige og Finland kun overgås af hhv. februar og januar. I Norge er marts på tredjepladsen efter netop de to måneder.
I marts ligger det koldeste tidspunkt på et døgn ofte i timen efter solopgang. Det betyder, at temperaturen rammer bunden mellem kl. 7 og 8 om morgenen, hvor mange af os er på vej til job eller skole.
Omvendt topper temperaturen midt på eftermiddagen, hvor vi er på vej hjem igen. Det er derfor svært at vælge overtøj, der passer til begge dele.