Det kan storme på alle årstider, men i det nordlige Europa er vind over stormgrænsen hyppigst om vinteren.
Statistisk set står de tre vintermåneder, december, januar og februar, for ca. to tredjedele af stormene.
Grænsen for storm er dog lidt forskellig fra land til land. I Danmark, Sverige og Finland er den fx 24,5 meter pr. sekund, mens nordmændene allerede kalder vindstyrker over 20,8 meter pr. sekund for en "lille storm".
Kold luft fra Canada giver os storm
En storm opstår, når to luftmasser med meget forskellig temperatur og indhold af vanddamp støder sammen.
Sandsynligheden er størst, når havet fortsat er lunt, mens kontinenterne er kølet ned. Så kan iskold arktisk luft fra Canada kollidere med mild luft dannet over den varme Golfstrøm.
Sammenstødet skaber et lavtryk, som med sine roterende vinde vandrer fra Nordatlanten østpå mod Europa.
Kold og varm luft skaber stormen
1. Luften danner fronter
Kimen til en storm lægges, når kold luft (blå) langs polarfronten begynder at skyde mod syd ind under varmere luft (rød). Det skaber et lavtryk (L) og starter dannelsen af en kold- og en varmfront.
2. Trykforskel skaber vind
Den omgivende luft søger naturligt mod lavtrykket for at udligne trykforskellen. Men da Jorden roterer, blæser vinden mod uret rundt om lavtrykket i stedet for at tage den direkte vej.
3. Stormen bevæger sig østpå
Lavtrykket med de roterende vinde bevæger sig mod øst ind over Nordeuropa. Koldfronten bagest har mest fart på og indhenter til sidst varmfronten, så lavtrykket dør ud, og stormen lægger sig.
Fra lavtrykket opstår, til stormen har hærget over Europa og igen er løjet af, går der ofte bare 48 timer.
Dynamikken mellem luftmasser med forskellig temperatur og de høj- og lavtryk, de skaber, er helt central i meteorologien. Den første til at gennemskue processerne var nordmanden Vilhelm Bjerknes. Fra 1917 og nogle år frem udviklede han "frontologien", som vores vejrudsigter stadig hviler på.