Lysende kugler
Lysende kugler

Kuglelyn er typisk maksimalt én meter i diameter. De dukker pludselig op under tordenvejr og svæver i luften i op til et minut, før de forsvinder lige så pludseligt, som de opstod.

© Shutterstock

Forskere afslører hemmeligheden bag mystiske kuglelyn

I århundreder har mennesker berettet om lysende kugler, der pludselig dukker op i luften under uvejr. Nu har forskere afsløret, hvordan det gådefulde fænomen opstår.

6. september 2018 af Niels Hansen

Tykke, grå skyer driver langsomt ind fra Den Engelske Kanal over den lille badeby Paignton i det sydvestlige England. 

Midt på eftermiddagen falder de første tunge dråber, mens 71-årige Michael Dodd sidder i ly for regnen i sin stue og ser fjernsyn. 

Pludselig lyder et øredøvende brag, og elektriciteten forsvinder. Få sekunder ­efter svæver en glødende, blålig kugle på størrelse med en badebold og med en orange hale af lys ind ad hans vindue. 

Kuglen driver tværs gennem stuen, tæt forbi den chokerede Michael Dodd og ud gennem hans terrassedør. Her krydser den parkeringspladsen foran den lille klynge ældre­boliger – og forsvinder ud af syne.

Fænomen frustrerer forskere

Beretningen stammer fra september 2017 og beskriver et såkaldt kuglelyn – en mystisk, glødende kugle på typisk op til en meter i diameter, som pludselig dukker op under tordenvejr og driver stille hen over åbne pladser eller ind gennem tilfældige stuer for pludselig at forsvinde ud i det blå.

Forskerne har kæmpet med at forstå, hvordan de kugleformede lyn bliver til – og nu har et hold af finske og amerikanske fysikere for første gang genskabt den proces, der formentlig ligger bag det sære fænomen.

Historien er rig på lysende kugler

De tidligste beskrivelser af fænomener, som kan være kuglelyn, er over 2000 år gamle og findes fx i etruskiske kunstværker og filosoffen Aristoteles’ tekster. 

En af de tidligste sikre beretninger er fra 1638, hvor et stort kuglelyn ifølge flere kilder bragede ind i kirken i Widecombe-in-the-Moor i Sydengland midt under gudstjenesten. 

Kuglen smadrede dele af ­taget og væltede og satte ild til kirkebænkene. Fire mennesker mistede livet.

Lige så dramatiske eksempler findes også fra nutiden, hvor kuglelyn fx er opstået inde i fly, mens de er i luften. 

Det skete fx den 15. december 2014 i flight BE-6780 fra Aberdeen til Shetlandsøerne. Kabinepersonalet så en lysende kugle dukke kortvarigt op tæt på døren til cockpittet, få sekunder før et lyn slog ned i flyets radarudstyr. 

Nedslaget skabte en fejl i de elektriske systemer, men piloten genvandt kontrollen med flyet, vendte om og landede sikkert med uskadte passagerer i Aberdeen 35 minutter senere.

Kuglelyn er synsbedrag

Til trods for de mange beretninger om kuglelyn gennem tiden er det småt med håndgribelige beviser og videnskabelige forklaringer på det sære fænomen.

Det, som forskerne hidtil har haft sværest ved at forklare, er kuglernes evne til at være stabile i op til et minut, før de går i opløsning. 

I den traditionelle fysik er kuglelynenes opførsel faktisk så usandsynlig, at en artikel fra 2010 i tidsskriftet Physics Letters argumenterede for, at de slet ikke eksisterer. 

Forskerne bag artiklen mente, at kuglerne i stedet blot måtte være synsforstyrrelser, der bliver skabt på nethinden af de kraftige magnetfelter under tordenvejr.

Kugle fanget på video

Siden artiklen blev udgivet, har et hold af kinesiske forskere på jagt efter fænomenet registreret og analyseret et naturligt kuglelyn med ­videnskabeligt udstyr. 

Lynet opstod på Det Tibetanske Plateau i 2012 og var hele fem meter i diameter – meget større end det ­typiske kuglelyn på maksimalt én meter. Det levede også tilsvarende kortere: kun 1,6 sekunder. 

Forskernes analyser viste, at kuglens vigtigste bestanddel var siliciumoxid og kulstof fra jorden, som et almindeligt lyn delvist havde omdannet til plasma ved at varme det op til omkring 30.000 grader.

Optagelserne beviste, at kuglelyn eksisterer – men de afslørede ikke den proces, der får lynene til at lyse og leve som stabile kugler. 

Den opdagelse er først netop blevet gjort i et eksperiment udført af det finske og ­amerikanske hold af fysikere.

Læs forskernes afsløring af, hvordan kuglelyn bliver til, i Illustreret Videnskab nr. 15. Lige nu får du to numre af magasinet og en elegant trådløs Bluetooth-højttaler fra Sonitum for kun 79 kroner inkl. porto.   

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.